Indhold

23.06.17 15:13

Indbydelse til Digitaliseringsmessens startup-område

Indbydelse til Digitaliseringsmessens startup-område
Igen i år afholder KL Digitaliseringsmessen sammen med Borgerservice Danmark og KIT@. I år sætter messen spot på startups, der kan udfordre det kommunale indkøbsmarked. Derfor indbyder arrangørerne af Messen 8 - 10 startups til at udstille i det nye startup-område på Messen, hvor der vil være rig mulighed for at skabe kontakt til folk på alle niveauer i den kommunale sektor.

I 2016 besøgte 2.200 deltagere fra de danske kommuner og en række statslige institutioner Digitaliseringsmessen, hvor 110 private leverandører stod klar til at fortælle om deres produkter og services. Messen er platform for vidensdeling mellem leverandører, udviklere og chefer, ledere og medarbejdere i kommunerne.

Rammen for den årligt tilbagevendende messe er at understøtte det fællesoffentlige mål om øget digital kommunikation ved at sætte fokus på digitale løsninger og effektiviseringsmuligheder i kommunerne.

Læs mere om Digitaliseringsmessen'17 her: http://www.digitaliseringsmessen.dk/

 

Nyt startupområde

I år har Digitaliseringsmessen, som noget nyt, sat spot på startup-virksomheder, der kan udfordre det kommunale indkøbsmarked for digitale løsninger, der kan effektiviserer eller øger kvaliteten i den kommunale sektor.

Arrangørerne af Digitaliseringsmessen indbyder derfor 8 – 10 startup- virksomheder, der er i gang med at etablere sig med et produkt, som kan skabe gevinster i kommunerne og som har interesse i at komme i kontakt med sektoren.  På startup området, vil hver startup får sin egen udstillingsstand i form af et rundt gulvtæppe (2m i diameter), et rundt bord, en stol samt adgang til wifi og el. Hver startup må være repræsenteret af maks. 2 personer.

Prisen for en startup-udstillingsstand er 4000 kr. ekskl. moms.

For at kunne blive taget i betragtning til en startup-udstillingsstand skal din virksomhed være under 5 år gammel, have fokus på et uløst problem eller innovation af eksisterende løsninger, og have en årsomsætning omsætninger under 5. mio. kr.  

 

Har du en startup-virksomhed med et produkt, der kan udfordre det kommunale indkøbsmarked, og ønsker du at få skabt kontakt til en potentiel kundebase så tilmeld dig startup-området her: https://digitalgovernance.typeform.com/to/jmeBnF

Tilmeldingsfrist d. 1. september

Er du interesseret i mere information kan du med fordel kontakte Emilie Kirk på email EMKI@kl.dk eller telefon 30570609.

Annonce

Annonce

Annonce