Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.09.10 16:30

Analyse af kommunernes administration

Ny analyse af kommunernes ressourceforbrug på administration af løn, bogholderi og regnskab viser, at de kommuner, der sætter ind på særlige indsatsområder, bruger mindre på administration end andre. Med analysen følger et benchmarkværktøj, som kommunen kan anvende til at finde ud af, hvor kommunen ligger i forhold til de 14 kommuner i analysen.

Deloitte har i 2009/10 på vegne af Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet og KL gennemført en benchmarkanalyse af kommunernes administration af løn, bogholderi og regnskab.

Analysen har haft to hovedformål:

  1. At sammenligne kommunernes produktivitet og opgøre et samlet effektiviseringspotentiale på området
  2. At identificere særligt effektive organiseringsformer og måder at tilrettelægge opgavevaretagelsen på

Analysen har haft som målsætning, at de analyserede kommuner dækker spektret af organiseringsformer i kommunerne med henblik på at få kortlagt alle organiseringsformer og med henblik på, at alle kommuner uanset organisering kan finde relevante anbefalinger i rapporten. Analysen peger således heller ikke på én model, som den eneste optimale løsning.

For at kunne analysere kommunerne på detaljeret niveau er analysen gennemført som en stikprøve på 14 kommuner, der er udvalgt for at få en så repræsentativ stikprøve af kommuner som muligt. Følgende kommuner har indgået i analysen: Århus, Odense, Herning, Ringkøbing-Skjern, Slagelse, Gentofte, Haderslev, Greve, Hedensted, Mariagerfjord, Rebild, Kerteminde, Nyborg, Ishøj.

Analysen viser, at der er forskelle på kommunernes ressourceforbrug på de analyserede områder. Den viser også, at de kommuner, der bruger færrest ressourcer, fokuserer på en række identificerede indsatsområder. Analysen peger således på en række indsatsområder som nøglen til en effektiv opgaveløsning, hvis de underkastes et vedvarende ledelsesfokus.

Se også

Indsatsområderne er nærmere beskrevet i rapporten, og der indgår en række bedste praksis eksempler fra de 14 deltagende kommuner i rapporten. Hent rapporten i billaget i højre side.  

Analysen konkluderer, at der er et potentiale for effektivisering på de berørte områder. Potentialet skønnes at udgøre i størrelsesordnen 500 – 700 mio. kr., hvis alle kommuner rammer det mest effektive niveau. Det er imidlertid i praksis hverken ønskeligt eller muligt at standardisere alle kommuners arbejdstilrettelæggelse, men analysen kan være god inspiration for alle de kommuner, der for øjeblikket fokuserer på at effektivisere deres administration.

Til brug for de kommuner, der ønsker at måle deres ressourceforbrug i forhold til de 14 kommuner i stikprøven, er udarbejdet et benchmarkingredskab i form af et excelregneark. I højre side er der adgang til regnearket med tilhørende vejledning samt spørgeskemaer til brug for ressourcekortlægningen.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes