KL tilbyder alle kommuner at deltage i et partnerskab i 2011 om at anvende lærernes arbejdstid mere effektivt.
Underviser lærerne lige meget i alle kommuner? Nej, analyser viser, at der er meget store forskelle mellem kommunerne. Og at der er endnu større forskelle mellem skolerne i samme kommune. Analyserne viser også, at de fleste skoler underviser mindre, end hvad kommunalbestyrelsen har forudsat, og at der er store muligheder for at hente besparelser eller at opnå et højere serviceniveau uden merudgifter.
KL tilbyder alle kommuner at deltage i et partnerskab i 2011 om at anvende lærernes arbejdstid mere effektivt.
Ved at deltage i partnerskabet får kommunen en screening af kommunens potentiale. Dels potentialet ved de interne forskelle mellem kommunens skoler. Dels potentialet ved evt. at genforhandle vilkårene i den lokale aftale om lærernes arbejdstid.
Vi sammenligner screeningerne mellem de deltagende kommuner og bruger dem som afsæt for en dialog om handlemuligheder. Partnerskabet sætter desuden fokus på, hvordan kommunernes skal indhente potentialet.
Læs mere i bilaget til højre, og kontakt Thorbjørn Christensen (thc@kl.dk / 3370 3473) eller Bente Hammer (bhm@kl.dk / 3370 3473) for mere information.