Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.03.11 09:34

Selvanalyse af visitationsprocessen på børne-familieområdet

KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børne-familieområdet. Værktøjet er rettet mod ledere og sagsbehandlere i myndighedsteamet. Formålet med værktøjet er, at afdække forskelle og ligheder i myndighedsteamets visitationspraksis og på den baggrund udvikle den socialfaglige styringspraksis i retning af ensartethed i visitationerne på tværs af sagsbehandlerne.

Det er i høj grad i visitationen af ydelser til borgerne, at nøglen til styring af kvalitet, serviceniveau og udgifter til børne-familieområdet og det specialiserede socialområde ligger.

KL har udviklet et værktøj, kommunerne kan anvende til at vurdere og udvikle kvaliteten i deres visitation. Værktøjet er med til at sikre ensartethed i visitationerne og især en klar sammenhæng mellem det politisk vedtagne serviceniveau og budget og den faktiske praksis på områderne.

Med visitationsværktøjet kan kommunerne gennemføre en visitationsanalyse og derved synliggøre forskelle i visitationen, herunder udmøntning af serviceniveau samt inddragelsen af økonomiske hensyn i visitationen. Sådanne visitationsanalyser konkretiserer således, hvor der styringsmæssigt kan sættes ind på sagsbehandlerniveau i visitationen.

Værktøjet giver mulighed for at afdække forskelligheder i konkrete visiterede sager og dermed styrke områdets styring, både fagligt og økonomisk. Værktøjet tager udgangspunkt i række fiktive sager, der analyseres, og bygger på gældende politikker på området, så som politisk vedtagne kvalitetsstandarder, lovgivning samt procesmæssige vilkår.

Værktøjet består af en række forskellige elementer, som kan hentes i menuen ude til højre:

  • En overordnet beskrivelse af værktøjet
  • En enkel procesguide for selvanalysen i trin 1
  • Korte sagsbeskrivelser/vignetter på hhv. børne-famileområdet og det specialiserede socialområde for voksne
  • Skemaer til brug opsamling på selvanalysen [Skema 1] og [Skema 2]
  • Oversigt over spørgsmål til brug for selvevalueringen af den aktuelle styringspraksis i trin 3.

Spørgsmål til værktøjet kan rettes til chefkonsulent Peter Bogh, peb@kl.dk, tlf. 21 34 44 45.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes