Københavns Kommunes Socialforvaltning (SOF) pilottester et nyudviklet værktøj – ’Forandringskompasset’. I fremtiden er det ambitionen, at alle borgere i SOF skal have et Forandringskompas, der følger med hans eller hendes sagsmappe. Forandringskompasset skal tilvejebringe viden til at kunne inddrage effektdimensionen i de politiske og strategiske beslutninger om forvaltningens arbejde.
Forandringskompasset skal give et overblik over borgerens udvikling på 10 dimensioner af borgerens liv. De 10 dimensioner, der måles på, afhænger af, hvilken målgruppe borgeren tilhører.
På børneområdet handler én af dimensionerne fx om at måle om udsatte børn får en bedre skolegang, på hjemløseområdet om den hjemløses boligsituation forbedres, på misbrugsområdet om omfanget af stofmisbrug ændres, og på handicapområdet kan det handle om at måle, om borgeren kan udføre praktiske gøremål.
Fælles for alle kompasserne er, at det er de overordnede og langsigtede forandringer, spotlightet er rettet mod.
Sammen med den socialfaglige og kvalitative beskrivelse af borgeren situation, opnås dermed et standardiseret afsæt og et fælles sprog at tale ud fra, både i forhold til det politiske niveau, på tværs af de forskellige niveauer i Socialforvaltningen og mellem kolleger.
Læs mere i bilaget til højre.
Kontaktperson: Christian Duelund Græm, Specialkonsulent, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Email: ChristianD.Graem@sof.kk.dk Tlf: 3317 3413