Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.08.11 15:30

KeK-projektet – redskaber til styring af det specialiserede socialområde

I samarbejde med fire nordjyske kommuner og KL gennemfører Socialministeriet et projekt med fokus på udviklingen af redskaber til styring af det specialiserede socialområde – udsatte børn og unge samt handicappede og udsatte voksne. Projektet løber frem til udgangen af 2011.

Navnet på projektet er KeK – Kvalitet, Evidens og Kompetence – og de fire deltagende kommuner er Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt og Rebild.

KeK-projektet har til formål at udvikle redskaber, der kan sikre den samlede styring af det specialiserede socialområde. Projektet skal skabe bedre sammenhæng mellem det politisk vedtagne serviceniveau, forvaltningens arbejde/sagsbehandlingen, bestillingen af ydelser hos leverandørerne, de faktisk leverede ydelser og opfølgningen på mål, indsats og økonomi.

Konkret er der fokus på fire områder i KeK-projektet:

  • Serviceniveauer: Udvikling af operationelle serviceniveauer, tildelingskriterier og ydelsesbeskrivelser
  • Ledelsesinformation: Udvikling og indsamling af relevante styringsdata for at styrke sammenhængen mellem politiske og økonomiske prioriteringer – herunder benchmarking, løbende opfølgning og effektmåling
  • Sagsbehandling: Udvikling af sagsbehandlingspraksis og redskaber til god sagsbehandling – herunder de begrebsapparater og redskaber, som er anvendt i digitaliseringsprojekterne på børne- og voksenområdet (DUBU og DHUV)
  • Bestilling og opfølgning: Udvikling af redskaber til bestilling og opfølgning på leveringen og effekterne af indsatsen med henblik på bedre leverandørstyring

Projektet løber frem til udgangen af 2011. På Socialministeriets hjemmeside kan du læse mere om projektet og de udviklede redskaber - se link til højre på siden.

Yderligere information om KeK-projektet kontakt Anders Brøndum (anb@kl.dk / 3370 3355).

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes