I 2010 har kommunerne i særlig grad haft fokus på at bremse væksten i udgifterne til det specialiserede socialområde. Den udvikling skal fortsætte i 2011, hvor økonomien i endnu højere grad skal gå hånd i hånd med udvikling af tilbuddene.
Udgifterne til det specialiserede socialområde har i en række år været kraftigt stigende. KL har derfor haft stort fokus på området i 2010. Og budgetterne for 2011 viser da også tegn på, at kurven vender. For første gang i mange år er der sket en opbremsning af udgifterne i budgetterne. Nu skal det for alvor også slå igennem i regnskaberne.
Og netop økonomien har spillet en stor rolle i arbejdet med det specialiserede socialområde i 2010.
”Det der i 2010 har haft største prioritet, har helt klart været at få styr på udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Væksten har simpelthen været for stor i forhold til den samlede serviceramme i kommunerne. Hvis vi ikke får bremset væksten, vil pengene skulle tages fra andre områder, og det går ikke,” siger formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther.
Udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde
”Vi har blandt andet lavet råderumsportalen på KL’s hjemmeside med en masse værktøjer, som kommunerne kan bruge i arbejdet med at holde udgifterne nede. Og vi har fået mere fokus på udgifterne til det specialiserede socialområde fra politisk side, så emnet er blevet debatteret, og det tror jeg er meget vigtigt,” fortsætter hun.
Mentalitetsændring
I 2010 er holdningen til om området er styrbart eller ej ændret hele vejen rundt. Tidligere har der blandt nogle kommuner været en opfattelse af, at udgifterne til området ikke kan styres, at man bare måtte give folk det, de havde behov for uden at være kritiske overfor, om behovet virkelig var der, og hvad der så bedst tilfredsstiller lige netop det behov. I løbet af 2010 er den tilgang ændret, så der nu er mere fokus på udgiftsstyring i alle kommuner.
Kommunerne og KL har derfor satset benhårdt på at udvikle aktiviteter og redskaber til at hjælpe kommunerne med den vanskelige opgave. Og presset på for at sikre, at staten bidrager. KL har gennem flere år efterlyst nogle klare styringssignaler fra regeringens side, og da man indgik økonomiaftalen for 2010, var der både klare styringssignaler og opbakning til de initiativer, som lagde op til, at der var behov for styring.
2011 fokus
Mantraet i 2010 har været at bruge økonomien som en anledning til at tænke faglighed og kvalitetsudvikle de tilbud, der gives, men inden for den samme økonomiske ramme. Og det skal fortsætte i 2011.
”I 2011 skal vi arbejde på at få dokumentation for, hvilke indsatser der virker bedst. Samtidig skal vi være økonomisk effektive,” siger Anny Winther og fortsætter.
”Det vi fremover skal have mere fokus på, er, hvordan man på institutionsniveau omstiller styringen. Det nye i økonomiaftalen for 2011 er, at man ikke længere kun er interesseret i at se på kommunernes styring, men man går nu et skridt tilbage og ser på rammerne for styringen. Det vil sige lovgivningen og ankesystemet,” konstaterer hun.
KL er i gang med en større analyse af ankesystemet i samarbejde med Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finansministeriet, som skal afgøre, om der er steder i lovgivningen, som man kan kigge på med friske øjne. Samtidig er det vigtigt, at lovgivningen ikke indskrænker kommunernes frihedsgrader til at vælge de løsninger, der virker.
Ny kommunal opgave
KL og kommunerne har længe ønsket at få ansvaret for at udarbejde de årlige rammeaftaler på socialområdet. Det ønske er blevet opfyldt med indgåelse af økonomiaftalen for 2011, hvor regeringen forpligtede sig til at fremsætte et lovforslag, der flytter ansvaret.
”Det er et sundt princip, at 'den, der betaler musikken også bestemmer, hvad der skal spilles.’ Kommunerne har helt entydigt ansvar for, at der er de nødvendige tilbud til borgere med handicap og sindslidelse. Og det er samtidig kommunerne, der skal finansiere indsatsen. Derfor er det naturligt, at kommunerne sidder for bordenden, når der skal planlægges tilbud på området,” siger Anny Winther.