Nyt system samler data fra flere forskellige fagsystemer og giver ældreplejens decentrale enheder aktuelle tal for netop deres forbrug. Skanderborg Kommune er gået fra at forholde sig til kvartalsvise forbrugsprocenter til at lave konkrete, økonomiske handleplaner hver måned. Overblikket og den øgede information har vendt underskud til overskud.
Skanderborg Kommunes ældrepleje har vendt et merforbrug på 20 mio. kroner på driften i 2008 til et overskud på 3 mio. i 2009. Og overskuddet ventes at blive af samme størrelse i 2010. Budgetoverholdelse er blevet hverdag, og det skyldes både den nye SAS®-løsning og et større udbud af kvalificeret arbejdskraft.
Den nye SAS-løsning leverer skræddersyet og aktuel information om forbruget på de decentrale enheder i ældreplejen. Den enkelte leder har fået et værktøj, som giver det overblik og den indsigt, der skal til for at kunne disponere økonomien og lave langsigtede, økonomiske handleplaner på de enkelte områder. Budgetterne er ikke længere baseret på postulater, men på konkrete tal og disponeringer.
Ældreplejen har desuden fået ét økonomisk fællessprog, og kommunikationen mellem de udførende decentrale enheder og centralforvaltningen er blevet betydelig nemmere, da man kun har én version af sandheden.
Lederne af de decentrale enheder er også meget tilfredse med den nye løsning. For når man som dem er involveret i de daglige, økonomiske dispositioner, er det meget tilfredsstillende af få et styringsredskab, som understøtter det daglige ansvar.
Der kan nu fremvises budgetter, som holder, og lederne føler sig langt mere kompetente, da de budgetter, de fremlægger, også holder.
I bilaget til højre fortæller områdechef Jette Riisagers om erfaringerne med det nye system i ældreplejen, og via linket til højre kan man læse om ældrechef Peter Sinding Poulsen oplevelse af systemet.
For yderligere information kontakt ældrechef Peter Sinding Poulsen (peter.sinding.poulsen@skanderborg.dk).