Dosispakket medicin frigør sundhedspersonalets hænder – og nu begynder flere og flere danskere at bruge det

Af Emilie Kleding

Analyse: Bodil Helbech Kleist, chefkonsulent KL Analyse og Makro

Når en borger mangler overblik over sin medicin, bliver lægemidlerne så fordelt og doseret af kommunens ansatte? Eller står maskiner på apoteket for at pakke medicinen i små poser, hvorpå der står, hvilken dag og tidspunkt de hver især skal tages?

Spørgsmålet synes måske simpelt, men svaret kan have stor betydning. Maskinelt dosispakket medicin er nemlig en af de værktøjer, som rent faktisk virker. Som – fremgår det af analyser fra både Muusmann og Aalborg Kommune – frigiver hænder i kommunerne og højner patientsikkerheden.

Nu viser en ny Momentum-analyse, at der efter flere års tilbagegang nu er fremgang i antallet af danskere, der får den dosispakkede medicin. Antallet af borgere på dosispakket medicin fandt sit lavpunkt med 32.535 borgere i december 2021, men fra da af er det gået kontinuerligt frem, og i december 2023 var man oppe på 46.195. En stigning på hele 42 procent i månedlige brugere, viser Momentums egne beregninger baseret på Lægemiddelstatistikregisteret.

Og det er både meget positivt – og strengt nødvendigt, mener fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Sisse Marie Welling. For i et sundhedsvæsen med rekrutteringsudfordringer, flere ældre og flere komplekse syge borgere »er det den eneste vej frem,« mener hun og henviser til tidligere Momentum-undersøgelser, som viser, at der kan mangle 16.000 SOSU’er i 2030.

»I en tid, hvor vi desperat mangler sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne, er vi nødt til at løse opgaverne på en klogere måde. Dosispakket medicin er et rigtig godt eksempel på, at vi netop kan frigive hænder ved at automatisere og digitalisere processer og administrationsopgaver, der i dag udføres af kommunens medarbejdere, så der kan blive bedre tid til kerneopgaven – at tage sig af borgeren. Og oveni er det også en mere sikker metode for borgerne, da der sker langt færre fejl og derfor giver en større patientsikkerhed. Derfor er det også virkelig glædeligt, at arbejdet bærer frugt, og flere nu kommer på dosispakket medicin,« siger udvalgsformanden og uddyber:

»Det her viser jo også, hvorfor et tæt lokalt samarbejde er vigtigt, og hvor meget vi kan, når vi løfter i flok. Og det er derfor også vigtigt, at en kommende strukturreform af sundhedsområdet ikke bare er med til at fjerne barrierer for sådanne samarbejder, men også forbedrer muligheder og økonomien i det nære sundhedsvæsen, så vi får en stærk national ramme og et tættere samarbejde mellem kommune, almen praksis og hospital ved at styrke sundhedsklyngerne.«

For hver gang 67-75 borgere går fra manuel medicinhåndtering til maskinelt dosispakket medicin, frigør det årligt en sygeplejerske eller SOSU-assistent til andre opgaver, viser analyser fra både Muusmann og Aalborg Kommune. Og det kan mærkes i det daglige og er en »kæmpe lettelse rent arbejdsmæssigt,« siger sektorformand i FOA Tanja Nielsen.

»I stedet for at vores medlemmer skal sidde væk fra borgerne og dispensere medicin i æsker hver 14. dag, så kan de nu bruge tiden på langt mere borgernære opgaver. Det er virkelig glædeligt for både borgere og medarbejdere, og når vi spørger FOA’s medlemmer, oplever fire ud af fem i ældreplejen, at dosispakket medicin frigiver tid til pleje og omsorg. Og samtidig giver det et bedre arbejdsmiljø og reducerer risikoen for fejl,« siger hun.

I Assens Kommune hæfter sundhedsfaglig koordinator Liselotte Johansen sig især ved patientsikkerheden. Muusmann referer i deres analyse til undersøgelser, der viser, at når maskiner står for at dosispakke medicin, er der blot to fejl per 1.000.000, mens antallet af fejl stiger til mellem 18.000 og 40.000 ved manuel dosispakning.

»Vi er en kommune, som arbejder benhårdt på patientsikkerhed. Så når sådan en maskine kan pakke medicinen mere sikkert, end vi selv kan. Jamen, lad os dog endelig udnytte det. Og så bruge vores hænder til det, vi ikke kan få maskiner til,« siger Liselotte Johansen.

Dobbelt så stor andel fik dosispakket medicin for ti år siden

Assens er en af de kommuner, hvor andelen af borgere over 75 år, som brugte maskinelt dosispakket medicin sidste år, var allerstørst. Her ligger andelen på 7,1 procent, og det står i kontrast til både mange andre kommuner landet over – og også til tallet på landsplan for 10 år siden. Her lå tallet nemlig på hele 10 procent, og sammenligner man det med 4,5 procent i december 2023, var andelen af brugere altså mere end dobbelt så stor dengang.

Det skyldes blandt andet, at det Fælles Medicinkort (FMK) blev introduceret i 2014 og dengang ikke støttede op om dosispakket medicin. Først sidste år – efter medicinkortet i 2020 blev opdateret, og de praktiserende læger i 2021 fik tildelt et honorar for at opstarte en patient med dosispakket medicin – begyndte brugen at stige igen. Og det glæder Danske Regioner, som indgik aftalen med de praktiserende læger.

»Vi ved, at kommunerne mangler arbejdskraft, og at de er pressede. En øget brug af dosispakket medicin vil kunne aflaste dem, så de får mere tid til deres kerneopgave og kan bruge mere tid sammen med de ældre. Ligesom det øger sikkerheden for korrekt medicinering. Derfor har vi i regionerne sagt, at vi tager regningen for det – også selvom besparelsen ligger i kommunalt regi,« skriver formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen Christoffer Buster Reinhardt i et skriftligt svar til Momentum.

I PLO er man også glad for stigningen, siger bestyrelsesmedlem og tidligere formand for PLO i Region Midtjylland Lise Høyer og fremhæver, at det på bare halvandet år svarer til en øgning på 44 procent. »Og det er jo ganske godt«, siger hun og forklarer samtidig:

»Det er da rigtigt, at nogle af lægerne har været tøvende. Dosisdispensering har eksisteret i over 20 år, og tidligere var det ikke et lige så godt og sikkert produkt som i dag, så mange læger har haft dårlige erfaringer. Nu er vi imidlertid midt i en implementeringsproces og holder bl.a. webinarer sammen med Medcom, hvor der har deltaget henholdsvis 150 og 200 læger. Så lægerne er i gang med at få det indarbejdet. Samtidig har KL, apoteker og læger sammen lavet quickguides og informationsmateriale, så alle ved, hvem gør hvad.«

Så for at fortsætte den gode udvikling er det allervigtigste lige nu at styrke det lokale samarbejde, mener Lise Høyer og nævner et eksempel, hvor en kommune for over et år siden havde lavet et kæmpe arbejde med at informere og få accept fra borgere og sendt en stor mængde anmodninger til lægerne, men endte med at få afslag. Det var dog sket før, at der var lavet en permanent aftale og sendt guides ud til lægerne – og året efter var mange læger parate og havde sat sig ind i opgaven, men savnede nu at modtage anmodninger.

»Og samtidig havde kommunen mistet modet og sendte ikke anmodninger afsted. Til et møde med både læger og en leder fra kommunen aftalte de dog at koordinere indsatsen og prøve igen. Så jeg kan kun opfordre til at tage dialogen med lægerne og apotekerne ude i de enkelte kommuner, for det allervigtigste lige nu er at starte en dialog lokalt – f.eks. i de kommunale lægelige udvalg. Tit handler det om at koordinere indsatsen,« siger hun og tilføjer:

»På sigt venter vi jo også på den receptfrie ordination, hvor administrationsformen er noget, apoteker og kommune kan aftale udenom lægerne. Men det kræver en lovændring.«

KL: Borgere, læger, kommuner, apoteker og sygehuse skal samarbejde

Og netop et tæt samarbejde til de praktiserende læger er da også alfa og omega i Assens Kommune, mener sundhedsfaglig koordinator Liselotte Johansen. Kommunen har ansat to farmakonomer til at vurdere, om borgere er egnede til dosisdisponeret medicin. Samtidig skal de også styrke samarbejdet med lægerne.

»De tager på besøg i lægehusene, og at begge parter kender hinandens kompetencer, er altså virkelig vigtigt. For det betyder, at når farmakonomerne sender deres vurderinger, så ved lægerne, at det ikke bare er tilfældigt grebet ud i luften, men velundersøgt og fagligt velbegrundet. Og det har flyttet det hos os,« siger hun.

På den måde har kommunen fået vendt nogle læger, fortæller Liselotte Johansen.

»Det kan man jo bare se på vores stigende tal,« tilføjer hun og giver råd til andre kommuner: »Ræk ud og hav kontakt til de praktiserende læger og dedikér den opgave til specifikke medarbejdere i kommunen. Det, tror jeg, man er nødt til, hvis man vil se en forskel.«

Momentums analyse viser, at der stadig er stor variation på tværs af landet, da andelen af brugere på dosisdispensering er 12 gange større der, hvor det bruges mest, i forhold til hvor der er færrest brugere. Et potentiale, der yderligere understreges af, at omkring 145.000 danskere får hjælp til medicindispensering, men en stor del af dem ikke får dosispakket medicin.

For fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL Sisse Marie Welling er det da også bare med at fortsætte og sætte yderligere damp under kedlerne i samarbejdet.

»Der er et stort uudnyttet potentiale, vi bare skal se at komme i gang med. For vi kan jo se, at det batter, når alle gør en indsats, og hele kæden – fra borger til egen læge, kommune, apotek og sygehus – samarbejder,« siger hun og fortsætter:

”Vi skal videre med samarbejde med almen praksis – og det handler bl.a. om at få meget mere medicin dosispakket. For hvis vi skal lykkes med at frigøre vores medarbejderes tid, så de kan tage sig af borgerne, er det nødvendigt, at vi hjælper hinanden på nye måder og på tværs af sundhedsvæsnet,« siger hun og henviser til Momentums beregninger, som viser, at hvis udbredelsen blot kom op på det nuværende gennemsnit i hele landet, kunne det give 10.000 ekstra brugere, mens det kunne betyde 51.000 ekstra, hvis det nåede op på gennemsnittet for de 10 procent kommuner med størst udbredelse.