Indhold

17.09.14 11:07

Udnyt forandringer med agil projektledelse

Drop langsigtet planlægning og estimater. Med agil projektledelse deler man et projekt op i sprintetaper, så man hele tiden er i stand til at reagere på forandringer. På KLK’s projektlederkonference fortæller professor Jan Pries-Heje, Roskilde Universitet, om fordelene ved agil projektledelse.

Dagsordenen kan hurtigt ændre sig for kommunale projektledere og –medarbejdere, når byrådet for eksempel vedtager en ny strategi, eller når Folketinget vedtager en ny reform. Derfor kan det ifølge Jan Pries-Heje, der er professor i informatik og uddannelsesleder for Master i Projektledelse ved Roskilde Universitet, være en fordel at arbejde med agil projektledelse.

Se også

”Det giver ofte ikke mening at tale om langsigtede planer og estimater i projektarbejde, fordi kravene og omstændighederne hele tiden ændrer sig. Men agil projektledelse handler netop om, at man er klar til forandringer”, siger Jan Pries-Heje.

Scrum

Han interesserer sig særligt for den metode inden for agil projektledelse, der kaldes scrum, hvor arbejdet inddeles i sprints, som maksimalt varer fire uger. Det giver mulighed for hele tiden at prioritere, hvad de vigtigste delopgaver er og så løse dem.

Se også

”Scrummetoden betyder, at man arbejder med selvstyrende teams, der stort set dagligt kan ændre kurs, hvis der er behov for det. Man arbejder ikke med en rækkefølge for aktiviteterne. Derimod kan man starte med en hvilken som helst aktivitet og skifte til en anden aktivitet på et hvert tidspunkt”, siger Jan Pries-Heje.

Scrummetoden indeholder tre roller.

  • Product Owner
    • Product Owneren har ansvaret for selve produktet/projektet og planlægning af leverancerne.
  • ScrumMaster
    • ScrumMasteren er ceremonimesteren. ScrumMasteren skal sikre, at de enkelte sprints kan gennemføres succesfuldt.
  • Scrumteamet
    • Teamet skal løse selve opgaven. Teamet er ansvarlig for at få de enkelte sprints færdige inden for de fastsatte budgetter.

Daglige stå-op-møder

Det er op til det enkelte Scrumteam selv at melde ind på de forskellige opgaver. Derfor er der til hver sprint hængt en række opgaver op på et scrumboard, som teammedlemmerne så kan gå i gang med.

Se også

”Det giver større motivation, når den enkelte selv får lov til at bestemme, hvilken opgave han vil løse, og hvornår han mener, den er løst. Der er selvfølgelig en anden, der skal kvalitetssikre, for man kan ikke kvalitetssikre sit eget arbejde”, siger Jan Pries-Heje.

I løbet af et sprint holder Scrumteamet hver dag et kort stå-op-møde på omkring 15 minutter, hvor der er en fast dagsorden: Hvad lavede du i går? Hvad skal du lave i dag? Og er der nogen problemer? Hvis der er et problem, er det ScrumMasterens opgave at finde nogen til at løse det efter mødet.

”De daglige stå-op-møder sikrer bedre kommunikation og koordination i gruppen, fordi alle hele tiden ved hvem, der gør hvad”, forklarer Jan Pries-Heje.

Egner sig ikke til alt

Jan Pries-Heje er ikke i tvivl om, at agil projektledelse og herunder Scrummetoden er den bedste løsning for mange opgaver, men der er alligevel nogle områder, hvor det ikke giver mening.

”Hvis projekterne er meget komplekse, hvis målet ligger helt fast og ikke ændrer sig, eller hvis projektdeltagerne sidder i hver sit land, er det ikke sikkert, at agil projektledelse er svaret. Derudover kræver agil projektledelse, at medarbejderne er motiverede og selvkørende. Hvis de ikke er det, er der jo brug for en klassisk projektleder, der fortæller dem, hvad de skal lave”, forklarer Jan Pries-Heje.

Annonce

Annonce

Annonce