Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.08.09 09:50

Temaer ved afholdelse af lederudviklingssamtale (LUS)

En LUS er en hjælp til at drøfte organisationens ledelsesværdier mellem den enkelte leder og vedkommendes nærmeste leder.

Omdrejningspunktet for LUS-samtalen kan fx være lederens kompetencer og indsats som personaleleder og evne til at tænke strategisk, kreativt og helhedsorienteret. Samtidig er udviklingssamtalen en lejlighed til at give hinanden feedback - også på emner, som ikke er snævert knyttet til de faglige emner.

LUS-samtalen kan fx understøtte

  • Lederens fortsatte udvikling i lederjobbet
  • En fælles afklaring af lederens fremtidige karrieremuligheder
  • En refleksion over egen ledelsespraksis
  • Lederens deltagelse i relevante ledernetværk
  • En drøftelse af aktuelle ledelsesudfordringer

Temaer til LUS

Følgende temaer kan fx inddrages i lederudviklingssamtalen (det endelige valg af temaer bør afhænge af, hvor og på hvilket niveau i organisationen man er leder):
  • Strategisk ledelse: Lederens evne til at udøve strategisk ledelse og være nytænkende
  • Personaleledelse: Lederens evne til at motivere og skabe arbejdsglæde - faglig og personlig udvikling af medarbejdere, samarbejde, håndtering af stress mm. 
  • Ledelse på tværs i organisationen: Ledelsessamarbejdet i den samlede ledelsesgruppe.
  • Glæder og udfordringer: De største glæder og udfordringer i jobbet.
  • Samarbejdet med nærmeste leder: Lederens oplevelse af samarbejdet - lederens og medarbejdernes mulighed for sparring og feedback i hverdagen.
  • Fremtid: Hvilke udviklingsområder er centrale fremover. 

Lederudviklingssamtalen er også en god lejlighed til at komme rundt om emner, som ikke er fastlagt på forhånd, men som er relevante for den enkelte leder  Det er derfor vigtigt at skabe plads til individuelle og aktuelle emner. Det kan være en god ide at informere den nærmeste leder om dem, så vedkommende har mulighed for forberede sig inden mødet.

Udviklingsplan

Som resultat af samtalen er det en god idé at lave en handlingsplan, der tager afsæt i de vigtigste hovedpunkter fra samtalen – herunder lederens primære ledelsesmæssige indsatsområder. 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes