Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omsorgssamtaler og samtaler i forbindelse med fravær anvendes i nogen grad, men ikke systematisk.
Gennemsnitligt halvdelen af de medarbejdere, der har været sygemeldt længere end 14 dage i træk, kontaktes af arbejdspladsen (kolleger og/eller lederen). Sygefraværssamtaler med nærmeste leder forekommer i ca. 20% af tilfældene, omsorgssamtaler i ca. 10%. Da de fleste af kommunernes centrale indsatser omfatter politikker for fraværssamtaler, er der noget, der tyder på, at der skal arbejdes med en mere systematisk gennemførsel af samtalerne.
Medarbejdere med længerevarende sygefravær har efter aftale i overenskomsten 2008 ret til en sygefraværssamtale med nærmeste leder. Længerevarende sygefravær opfattes her som mere end fire ugers varighed, men samtalen vil kunne holdes før. Men der er mange andre gode grunde til at bevare kontakten til den sygemeldte medarbejder end pligten.
Læs mere om hvordan man kan arbejde med systematisk anvendelse af samtaler i bilaget neden for.