Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.04.11 12:40

Sørens Klumme: Musefælden

Afdelingschefen var flov. Han havde netop afsluttet en MUS-samtale. Men samtalen var ikke forløbet godt – og afslutningen havde været en katastrofe. Medarbejderen havde forladt mødelokalet med følgende salut: "Hvis det er mit perspektiv hér, finder jeg noget andet".

Chefen reflekterede over, hvad der var gået galt: Det kneb med både øjenkontakt og situationsfornemmelse, blandt andet fordi HR-afdelingens MUS-skema – sammen med chefens egne noter – var for styrende for dialogen. Han vidste også godt, at han ikke havde gjort flotte ord som "visionær", "mission", "risikovillig" og "innovation" handlingsanvisende.

Den kreative bro mellem medarbejderens faglighed og det omgivende landskab var derfor ikke blevet skitseret. Hvad værre var, så havde han havde ikke evnet at udtrykke anerkendelse og ros på en troværdig måde, selv om der var dækning for det! Det værste var imidlertid, at han havde reageret negativt og ukonstruktivt på medarbejderens berettigede kritik af, at han var næsten umulig at få i tale i det daglige.

Chefen gennemtænkte, hvad han kunne gøre for at få bedre MUS: Han skulle i sin mentale forberedelse bygge sig op, så han var både nærværende og konkret. Ikke noget med at læse op af en manual. Ingen varm luft. Måske var det også en god idé at tage MUS’en et andet sted end mødelokalet. Han skulle i hvert fald ikke placere et andet problematisk møde samme sted lige op til en MUS. Han skulle forberede sig målrettet og nuanceret på sin feedback til medarbejderen, men også på tilbagemeldinger på hans ledelse.

Han skulle være klar til at få kritik uden af gå i forsvarsposition. Det var hans pligt både at have styr på egne reaktioner. "Far er ikke vred, far er skuffet" fungerede (heller) ikke hér. Han skulle balancere på den ene side at give klare meldinger og hermed sikre samtalen mål og retning og på den anden side skrue ned for sig selv for at åbne dialogen op. Ad den vej ville det også blive tydeligt, at "der skal to til tango" – at den gode MUS har to parter. Den pointe ville han formidle til hele afdelingen i god tid inden næste runde MUS.

Afdelingschefen glædede sig til den næste MUS.

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes