Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.03.11 10:46

Sørens Klumme: Missing Link?

Ideén om "The Missing Link" i menneskets udviklingshistorie er en sejlivet myte. Idéen har dog mistet sin betydning. Menneskets slægtskab med andre primater er slået fast. Når vi stiller skarpt på de dilemmaer og udfordringer, som kommunerne i dag står overfor, bliver idéen dog igen relevant: Står vi med et ‘nyt’ "missing link", der skal afkodes og udvikles, når det handler om at få skabt linje og sammenhæng i tingene?

Hvordan skal vi for eksempel kunne være stolte af vores arbejde, når hver fjerde kommune angiveligt sænker servicen i de kommende år, hvor borgere samtidig forventer bedre velfærdsydelser?

Hvordan skal vi håndtere, at borgere (vælgere) oplever dårligere kvalitet og forringet service, når kommunerne under ét aldrig har brugt flere penge på velfærd?

Hvordan kombinerer vi en flerstrenget indsats, der indebærer innovation, effektivisering og bedre styring, strukturændringer, digitalisering, lavere serviceniveauer, mere offentlig-privat, tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde?

Der er ikke tale om et nyt "missing link". Linket er opdaget for længst. Det hedder ledelse. Ledelse er det håndværk, der kan få os videre. Vi skal derfor satse på lederne. Udfordringer, dilemmaer og mangfoldighed taget i betragtning, skal lederen kunne mere, end en enkelt kan mestre. Ledelse er derfor lig med "teamledelse":

Et byråd, der tager et særligt ansvar for mål, relationer, kommunikation og processer. En direktion, der skaber resultater sammen med og gennem andre. En ledergruppe, sammensat af de rigtige, komplementære personlige og faglige kompetencer. En afdelingsledelse, der sikrer broer mellem sektorer og udnytter forskellighed. Forsamlede ledere, der bliver de andres eksempel til efterfølgelse.

Udfordringen er, i hvilken udstrækning vi tør basere os på ledelse som det afgørende greb. Tør vi – med afsæt i tillid – frisætte energier, men også risikere fejlskud? Vil vi holde op med at gemme os bag overdrevne styringssystemer og tunge kontrolmekanismer, der truer med at kvæle selve det, som skal beskyttes? Hvad er alternativet?

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes