Indhold

25.08.17 09:23

Reform af forberedende tilbud skal sikre sammenhæng – ikke nye benspænd

Reform af forberedende tilbud skal sikre sammenhæng – ikke nye benspænd

Udmeldingerne op til forhandlingerne får KL’s formand Martin Damm til at frygte, at man i forhandlingerne mister fokus på de unge, og at man ender med en politisk aftale, der ikke reelt svarer på de udfordringer, som området lider under i dag. Foto: Colourbox.com

Husk nu dem, det hele handler om: De 50.000 unge, som står uden uddannelse og job og her og nu har brug for en tryg hånd på vejen dertil. Sådan lyder opfordringen fra KL’s formand til forhandlingerne om de forberedende uddannelsestilbud.

I denne uge blev de politiske forhandlinger om de forberedende uddannelsestilbud genoptaget. Den helt store knast er opbygningen og finansieringen af en ny uddannelse, Den Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Udmeldingerne op til forhandlingerne får KL’s formand Martin Damm til at frygte, at man i forhandlingerne mister fokus på de unge, og at man ender med en politisk aftale, der ikke reelt svarer på de udfordringer, som området lider under i dag.

”De her forhandlinger gælder vores unge og deres fremtid – og kommunernes mulighed for at give de 50.000 unge, der i dag står uden uddannelse og job en tryg hånd i ryggen. Det tyder på, at man i forhandlingerne har glemt, hvad målet med en reform egentlig er, ” siger KL-formanden og fortsætter:

”Som det ser ud nu, risikerer vi at ende med en uddannelse, som skyder forbi målgruppen både i forhold til de unges faglig niveau og deres behov for et fleksibelt tilbud. Jeg frygter, at vi kommer til at stå med en situation, hvor vi i kommunerne vil skulle lave forberedende tilbud til den forberedende grunduddannelse. Og det er vel ikke meningen?”

Diskutér dét, der for alvor gør en forskel

Han foreslår, at parterne i stedet tager fat i de knaster, der reelt vil give kommunerne bedre muligheder for at lave en helhedsorienteret indsats til gavn for de unge:

”Den FGU, man lægger op til i forhandlingerne, svarer ikke på udfordringerne. I stedet burde man diskutere dét, der for alvor vil gøre en forskel for de unge og de tilbud, vi kan tilbyde de unge – nemlig finansieringen og et regelsæt, der giver kommunerne mulighed for at sammensætte en helhedsorienteret indsats med reel effekt for de unge ud fra de udbydere, vi har i dag. Ellers kommer vi og de unge ingen vegne. ”

Ifølge KL – og regeringens udspil fra maj – er der brug for at placeres et entydigt ansvar hos kommunerne for de forberedende tilbud til unge. Det gælder i forhold til visitation, finansiering og styring af uddannelsestilbuddene.

”Formålet med en reform er jo netop at gøre ansvaret mere entydigt og sikre en sammenhæng mellem finansiering, ansvar og styring. Hvis kommunerne får myndighedsansvaret for ungeindsatsen og finansieringsansvaret for institutionerne sammen med gode styringsmuligheder over institutionerne vil det skabe de rigtige incitamenter og en logisk styringskæde i kommunerne. Det vil være en god forudsætning for, at opgaven kan løses bedre end hidtil, og for at vi sikrer den sammenhæng, som de unge har brug for i indsatsen,” siger KL-formanden.

Økonomisk incitament for at prioritere uddannelse

Martin Damm er uenig i, at et entydigt kommunalt ansvar vil føre til kassetænkning og stå i vejen for, at de unge får de rette tilbud i alle 98 kommuner.

”Dem, der tror dette, kunne godt trænge til at genbesøge beskæftigelseslovgivningen. De økonomiske incitamenter peger på, at kommunerne vil bruge penge på uddannelse, hvis vi får et tydeligt ansvar. Som myndighed for beskæftigelsessystemet har vi jo som den eneste af de nuværende aktører et klart økonomisk incitament til, at unge tilbydes uddannelse af god kvalitet, som fører til selvforsørgelse.”

Annonce

Annonce

Annonce