Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

10.07.08 09:35

Ændret den 18.06.09

PGU’en får ny praktisk pædagogisk profil

Fra 1. august 2008 ændres den pædagogiske grunduddannelse (pgu) til den pædagogiske assistentuddannelse (pau). Denne medarbejdergruppe finder ansættelse på dagtilbudsområdet. Uddannelsen får en ny og bredere praktisk jobprofil, der ud over dagtilbudsområdet også retter sig mod det sociale område. Praktikken i den nye uddannelse øges og koncentreres, så kommu-nerne får bedre mulighed for at indregne eleverne i praktikinstitutionernes personalenormering. Fra og med 2. halvår 2008 er kommunerne i medfør af trepartsaftalen for-pligtet til at øge antallet af uddannelsespladser. Det skriver KL i denne Ad-ministrative information til borgmesteren, børne- og kulturchefen, social-chefen, økonomichefen og hr-chefen(2057)

Den nye uddannelse giver titel som pædagogisk assistent.

I uddannelsen indgår to praktikforløb á 26 uger (i forhold til to perioder på tilsammen 26 uger i dag). Målet med denne ændring er først og fremmest – gennem de længere praktikperioder – at skabe bedre mulighed for, at eleven kan indregnes i praktikinstitutionernes normeringer, og derved tilskrives en egentlig arbejdsværdi, på linje med fx social- og sundhedshjælperelever.

 

De nye længere praktikforløb betyder således forbedrede muligheder for at udnytte progressionen i elevens uddannelsesforløb. I begyndelsen af praktikperioden kan eleven med fordel varetage lettere forefaldende opgaver, og gradvist overgå til at påtage sig mere selvstændige opgaver på linje med fx unge medhjælpere.

For elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse, gælder det almindelige princip om, at den overenskomstfastsatte elevløn svarer til elevens arbejdsværdi.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2009 er der afsat en samlet ramme til finansiering af kommunale følgeudgifter i forbindelse med trepartsaftalen. I dette rammebeløb indgår også kompensation til dækning af kommunale følgeudgifter såsom øget vejledning, supervision samt øvrige personaleadministrative udgifter. Denne finansiering afspejler, at kommunerne med trepartsaftalen vil skulle ansætte elever fra en forventet svagere elevgruppe, og at disse elever i praktik (på grund af udgifter til planlægning og frafald) ikke kan forventes at frigøre ressourcer svarende til den fulde elevløn. Forskellen mellem den enkelte elevs arbejdsværdi og den samlede udgift ved at have eleven i praktik er således kompenseret. Der henvises til supplementsskrivelsen til budgetvejledningen for 2009, som netop er udsendt til kommunerne.

Flere praktikpladser fra 2008

Med trepartsaftalen er det aftalt at øge dimensioneringen – i forhold til den tidligere pgu – med ekstra 1000 praktikpladser årligt på den pædagogiske assistentuddannelse. For 2008 skal der på landsplan oprettes ekstra 200 elevpladser i forhold til dimensioneringen for 2007, mens der i 2009 skal oprettes ekstra 650 elevpladser. Fra 2010 og frem til 2015 indfases initiativet fuldt ud med ekstra 1000 pladser årligt. Mankoen fra 2008 og 2009 fordeles jævnt i 2010 – 2015.

Kommunekontaktrådene (KKR) koordinerer fordeling af uddannelsespladserne mellem kommunerne (i samarbejde med regionerne). KL har tidligere indstillet til KKR, at fordelingen af de ekstra uddannelsesaftaler mellem kommunerne sker i henhold til bloktilskudsnøglen.

 

Ny mere praktisk pædagogisk profil

Uddannelsen får en klarere praktisk pædagogisk profil, der betyder større fokus på idræt og bevægelse samtidig med, at jobprofilen i højere grad også rettes mod det sociale område. Uddannelsen er handlingsorienteret og sigter på, at eleven skal ’gøre pædagogik’, og det er meningen, at eleverne indregnes i institutionernes daglige opgave- og aktivitetsplanlægning.

Uddannelsen giver de færdiguddannede assistenter en selvstændig jobprofil med særlig vægt på den praktiske del af pædagogikken, så de kan sætte fokus på og kvalificere institutionernes opgaver i relation til bl.a. sundhed og forebyggelsesinitiativer.

Denne nye medarbejdergruppe kan med den praktisk orienterede profil være med til at styrke den pædagogiske kvalitet i de praktiske aktiviteter og hverdagssituationer, der i dag ofte udføres af ufaglærte. Den nye medarbejdergruppe kan på denne måde bidrage til en højere grad af arbejdsdeling, hvor pædagogernes tid koncentreres om opgaver, der stiller krav om et højere pædagogisk kompetenceniveau.

Hvis du vil vide mere

Læs særskilt supplementskrivelse om Trepartsaftalerne (juli 2008), som er tilgængelig på Kommuneinformations netinfo-serie (NIS). 

KL’s hjemmeside – Ledelse og Personale

http://www.kl.dk/ncms.aspx?id=d77328f6-f070-450f-8d5f-4dfeca090aa9

Kontaktperson i KL

Ursula Dybmose, Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik, tlf. 3370 3826, e-mail: udy@kl.dk

Med venlig hilsen

Peter Gorm Hansen                                Mikkel Haarder

Yderligere materiale

  • 2057-08.pdf
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes