Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.10.05 12:11

Ændret den 31.05.09

Organisering af økonomistyringen

Skal kommunerne levere helhedsorienteret økonomistyring kræver det, at topledelsens fokus, økonomifunktionernes placering i administrationen og snitfladerne til de politiske udvalg er tænkt rigtigt i den nye organisationsmodel. KL's Rådgivningspanel for Øko-nomistyring anbefaler, at der bygges et tværgående fokus ind i topledelsens arbejdsdeling, at kommunerne organiserer sig så sektorisering holdes nede og at økonomifunktionerne kun placeres i to led i administrationen.

Af KL's Rådgivningspanel for Økonomistyring

 

En hurtig analyse vil pege på:

  1. At kommunerne de kommende år vil skulle holde kraftigt igen med økonomien samlet set
  2. At de kommunale sektorområder i stigende grad vil efterspørge øgede ressourcer til opgaveløsningen.

Samtidig vil et væsentligt succesparameter for gennemførelsen af opgave- og strukturreformen være, at kommunerne efterfølgende formår at levere en helhedsorienteret økonomistyring, hvor skatteudskrivning og udgiftsvækst er i kontrol. For at det kan lade sig gøre kræver det, at økonomistyringen gives de rette betingelser i fremtidens administrative organisering.

Det har selvfølgelig betydning for kvaliteten af den fremtidige økonomistyring, om kommunen har de rigtige mennesker ansat, har redskaberne til det, om der er hænder nok til at løse opgaven osv, men det er ikke anderledes end overvejelserne på alle mulige andre opgaveområder. Tre overvejelser om den administrative organisering af fremtidens kommune har dog særlig stor betydning for, om kommunen kan forventes at leve op til de fremtidige krav til en helhedsorienteret økonomistyring: Sektorisering skal holdes nede, topledelsens fokus skal være der og at der kun er økonomifunktioner placeret i to led i kommunen.

Sektorisering skal holdes nede

Sektorisering viser sig på flere uheldige måder ift. den økonomiske styring, ved at der opstår en indre taktisk kamp om ressourcerne. Helhedssynet og dermed den samlede tilbageholdenhed med ressourcerne, får umulige vilkår. Udfordringen med sektorisering er klart voksende med kommunestørrelse og derfor noget mindre sammenlægningskommuner måske ikke tidligere har haft behov for at levne så stor opmærksomhed.

Flere kommunegrupper sigter givet vis mod, at der også fremover nedsættes fagudvalg. Uden at komme ind på eventuelle fordele ved fagudvalgsorganiseringen, må en af de væsentligste bagdele siges at være, at det øger grobunden for sektorisering. Hvis den administrative organisation samtidig indrettes så det er en spejling af den politiske organisering, vil kommunen skulle fokusere kraftigt på ikke at opbygge stærke sektoropdelte verdenssyn i forvaltningerne. Helhedsorienteret økonomistyring kræver, at sektorernes kamp om ressourcerne stækkes.

Topledelsens fokus skal være der

Helhedsorienteret økonomistyring kan ikke lade sig gøre uden at topledelsen har vedvarende fokus på det. At den fremtidige direktion ser hinanden dybt i øjnene og bliver enige om at ”det må vi huske” – er efter KL's Rådgivningspanel for Økonomistyring ikke nok. Hensynet til den helhedsorienterede økonomistyring skal bygges direkte ind i direktionens opgavefordeling og arbejdsform.

Der kan som vist i nedenstående figur måske sondres mellem fire forskellige måder at opgavefordele i kommunens topledelse.


Opgavefordeling i topledelsen

 

Ren
direktionsmodel

Direktørerne har ingen faste sektorområder  

Roterende
sektorområder

Direktørerne flytter sektorområde med jævne mellemrum  

Roterende
fællesfunktioner

Direktørerne har på skift ansvar for fx økonomi, it eller personale  

Forvaltningschef
model

Direktørerne har faste sektorområder  

 

Modellerne er blandt andet kendetegnet ved at give direktørerne forskelligt incitament til at indtage en helhedsorienteret position i økonomistyringen.

Det er vigtigt at der ledelsesmæssigt er opbakning til at se opgaverne på tværs i organisationen – også når det gør ondt fx ved at nedprioritere et område for at frigøre ressourcer til nye initiativer. Ud fra et økonomistyringssynspunkt vil det således være en fordel, hvis den strategiske topledelse fx hver har ansvar for én af fællesfunktionerne - måske på skift ud fra et rotationsprincip. Om det er en fordel at dele ansvaret for fællesfunktioner op afhænger af, om topledelsen er i stand til – også uden en sådan opdeling – at agere helhedsorienteret. Alternativt vil være at direktørerne ikke har faste sektorområder, hvorved grobunden for sektorisme i administrationen med sikkerhed svækkes.

Kun økonomifunktioner i to led

Det er KL´s Rådgivningspanels opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at tænke placeringen af økonomifunktionerne i to led:

  1. Der hvor pengene bruges - hvor der er behov for daglig sagsorienteret stærk fagligt funderet økonomiadministrativ bistand. Det er her broerne skal bygges mellem den økonomiske tilgang og den faglige tilgang til et område. Det kan fx være på en skole, i et sygedagpengeafsnit, i visitationen til hjemmeplejen mv. Denne del af økonomistyringen skal decentraliseres så meget som muligt, så det understøtter den enkelte budgetansvarlige leder.
  2. Tæt på den strategiske ledelse – hvor der er behov for tværgående processtyring og udvikling, analyser, overblik samt servicering af politikere og direktion. Denne del af økonomifunktionen kan med fordel centraliseres, således at den helhedsorienterede økonomistyring ikke placeres under politikområdernes eller fagforvaltningernes ledelse, men direkte under ét enkelt direktionsmedlem.

Der vil altid være tale om en arbejdsdeling mellem den centrale økonomifunktion og den daglige administrative økonomistyring hos de budgetansvarlige ledere. Den centrale økonomifunktion skal her være stor nok til at kunne udfordre og deltage kvalificeret i styringen af det enkelte sektorområde. Omvendt skal den centrale økonomifunktion ikke overtage budgetansvaret, hverken formelt eller uformelt.

KL´s Rådgivningspanel anbefaler, at kommuner der sammenlægges starter med at samle hovedparten af økonomifunktionerne centralt, således at fokus på den helhedsorienterede økonomistyring maksimeres. På den måde vil det samtidig være lettest at overskue, hvilke stordriftsfordele der administrativt kan opnås i økonomifunktionen selv.

Kommentarer og debat

Er du enig eller uenig i KL's Rådgivningspanel for Økonomistyrings anbefalinger? Er det en måde I taler om organiseringen af økonomistyring i din kommune?

Send gerne en kommentar til KL's Rådgivningspanel for Økonomistyring på e-mail

rni@kl.dk

Eventuelle kommentarer samles, redigere og lægges efterfølgende på KL's hjememside. 

 

KL's Rådgivningspanel for Økonomistyring består af:

Cheføkonom Hans Jakonsen, Greve Kommune
Økonomidirektør Torben Simony, Helsingør Kommune
Kommunaldirektør Ronald Stelmer, Kertemine Kommune
Kommunaldirektør Jørn Husted Madsen, Nakskov Kommune
Kommunaldirektør Ole Jacobsen, Sakskøbing Kommune
Ordførende direktør Jann Hansen, Silkeborg Kommune
Kommunaldirektør Niels Erik Kjærsgaard, Skjern Kommune
Økonomichef John Jensen, Svendborg Kommune

Herudover er KL og KMD repræsenteret i panelet. KL's Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) fungerer som sekretariat.   

 

 

 

 

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes