Gennem projekt "Ungdomsuddannelse til alle" forsøger KL og Undervisningsministeriet at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er nødvendigt, da vi mangler arbejdskraft, og uddannelse har en effekt på beskæftigelsen.
Af Britt Lyndgaard, projektleder, KL og Lars Holte, afdelingschef, KL
KL og Undervisningsministeriet udnævnte i foråret 17 modelkommuner til projektet ’Ungdomsuddannelse til alle’, som støtte til regeringens målsætning om, at 85 pct. af en 2010-ungdomsårgang og 95 pct. af en 2015-ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Prognoser forudsiger, at hele 95 pct. af ungdomsårgang 2005 på et tidspunkt efter folkeskolen vil starte på en ungdomsuddannelse. Desværre falder mange fra undervejs, og kun knap 82 pct. vil gennemføre.
De 17 kommuner har forpligtet sig til at gøre en ekstra indsats for, at flere unge skal få en ungdomsuddannelse. Projektet løber frem til 2010, og de gode erfaringer herfra skal inspirere resten af landets kommuner og uddannelsesinstitutioner.
Rundt om i landet findes der allerede mange gode initiativer. Odense Kommune er i gang med at oprette en ny forvaltning for de 15-25-årige, fordi der er behov for at tænke på tværs af lovgivningen inden for både børne-, voksen- og handickapområdet.
CPH-WEST på Københavns Vestegn huser alle de ordinære ungdomsuddannelser, men deler også adresse med den kommunale Ungdommens Uddannelsesvejledning. Unge, der overvejer at falde fra, har dermed nemt adgang til vejledning og en ny uddannelse på samme skole.
I Frederikshavn eksperimenteres med nye initiativer omkring de unge. I et fællesskab mellem unge, erhvervsfolk, uddannelsesinteressenter og politikere.
Når så mange parter har fokus på uddannelse, skyldes det, at vi nu og i fremtiden mangler arbejdskraft i både den private og den offentlige sektor. Uddannelse er en væsentlig del af svaret, fordi uddannelse har en klar effekt på beskæftigelsen.
Godt 40 pct. af de personer, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen, befinder sig uden for arbejdsstyrken. Det samme er gældende for knap 20 pct. af de erhvervsuddannede, for knap 15 pct. af dem med mellemlange uddannelser, og knap 10 pct. af de personer, der har en lang videregående uddannelse.
En anden væsentlig årsag til fokus på uddannelse er, at uddannelse hænger sammen med den enkeltes sundhedstilstand og forventede levealder. Kortuddannede bruger flere penge på medicinudgifter; årligt 2.000 kroner. Personer med en lang videregående uddannelse har et medicinforbrug på 1.300 kroner. Undersøges den forventede restlevealder fordelt på uddannelsesniveau, er restlevealderen blandt kortuddannede mænd og kvinder henholdsvis 5,6 og 4,0 år lavere end blandt højtuddannede.
I projektet er der udviklet et statistisk værktøj – Uddannelsesnøglen – der gør det muligt for kommunerne at sammenligne. Bag analysen ligger en række forhold, som kommunen på kort sigt har begrænset indflydelse på, og som er afgørende for uddannelsesaktiviteten.
Uddannelsesnøglen viser, at fem forhold har signifikant betydning for, hvor mange unge, der gennemfører en uddannelse i en kommune. Jo højere befolkningstæthed og jo højere indbyggertal, desto større er andelen af unge med fuldført ungdomsuddannelse.
Det betyder, at der i de større byer er en højere andel af unge med fuldført ungdomsuddannelse – og hænger muligvis sammen med, at der er en højere koncentration af uddannelsesinstitutioner i disse områder.
En faktor, der trækker ned i forhold til antallet af unge med en ungdomsuddannelse, er antallet af udpendlere i en kommune. Jo flere udpendlere, jo mindre er andelen af unge med fuldført ungdomsuddannelse. To andre faktorer har også en negativ indflydelse. Jo større andel af 25-64-årige med kun grundskole og jo større andel af børn af enlige forsørgere, desto mindre er andelen af unge med fuldført ungdomsuddannelse. Her er det formentlig den sociale arv, som gør sig gældende.
Uddannelsesnøglen fremhæver ikke faktorer inden for folkeskolen og etnicitet som forhold, der har betydning for andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse. Dette er overraskende, fordi det ofte er netop de to faktorer, som fremhæves i andre analyser og i debatten generelt.
Uddannelsesnøglen er baseret på analyser på tværs af kommunerne – og det kan være en årsag til, at etnicitet ikke er udslagsgivende. Andelen af statsborgere fra ikke-vestlige lande er jo ofte koncentreret i større byer, og når der i uddannelsesnøglen analyseres på tværs af alle kommunerne, udvandes dette strukturelle forhold. Etnicitet kan i nogle kommuner godt kan være den udslagsgivende faktor, når det gælder unge og gennemførelsen af en ungdomsuddannelse.
En analyse viser, at karaktergennemsnittet hænger sammen med andelen af 25-64-årige med kun grundskole. Det er en negativ sammenhæng, som betyder, at i de kommuner, hvor karaktergennemsnittet er lavt, er der flere af de 25-64-årige med kun grundskole og omvendt. Det tyder således på, at andelen af 25-64-årige med kun grundskole opsuger karaktergennemsnittets forklaringskraft.
Den påvirkning, som karaktergennemsnittet i folkeskolen kunne forventes at have for andelen af fuldførte ungdomsuddannelser, er dækket ind af den betydning, som andelen af 25-64-årige med kun grundskole har for andelen af fuldførte ungdomsuddannelser.
Når hverken etnicitet eller faktorer inden for folkeskolen er udslagsgivende, tyder meget på, at der er behov for at kigge bredere på baggrunden og ikke mindst løsningen af problemet.
Kommunerne i projektet kan gå ind og arbejde med den sociale arv, men de strukturelle udfordringer, som Uddannelsesnøglen påpeger, kan ikke løses gennem kortsigtede politiske tiltag. Der er behov for sammenhæng mellem landspolitiske tiltag indenfor social-, integrations-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik for at skabe en ramme, der understøtter det arbejde, kommunerne har igangsat sammen med lokale aktører.
********************************************************
Analysen er bragt i Politiken lørdag den 19. januar 2008