Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

30.11.11 14:29

Ny sundhedsplejerskeuddannelse

Fra januar 2012 træder en ny specialuddannelse til sundhedsplejerske i kraft

Uddannelsen udbydes af henholdsvis Metropol i København og VIA i Århus, som pr. 1.11. 2011 har optaget 100 studerende svarende til aftalte årlige dimensionering. Optaget fordeler sig med 55 studerende på VIA i Århus og 45 studerende på Metropol i København. Fordelingen af studerende mellem de to uddannelsesinstitutioner svarer til fordelingen på de fem KKR’er. Metropol dækker de kliniske uddannelsespladser fordelt på KKR Hovedstaden og KKR Sjælland, mens VIA dækker pladserne fordelt på de øvrige tre KKR’er.

2012 – et overgangsår
2012 bliver  et overgangsår, hvor de studerende optages via de to uddannelsesinstitutioner. Baggrunden herfor er, at den endelige afklaring af de studerendes løn- og overenskomstvilkår fortsat udestår.  Det er forventningen, at der foreligger en afklaring inden udgangen af året. Der orienteres særskilt herom senere.

Den endelige fordeling af de kliniske uddannelsespladser forventes aftalt mellem kommunerne i starten af 2012. Når den foreligger, vil de studerende kunne indgå en ansættelsesaftale med den kommune, de skal uddannes i. Uddannelsesinstitutionerne bistår arbejdet med at fordele de studerende.

Fra optaget i 2013 forudsætter optagelse på uddannelsen en ansættelsesaftale med en kommune.

Økonomi under uddannelsen
Uddannelsen har en samlet varighed på 1½ år hvoraf et år er teoretisk undervisning og de resterende seks måneder er klinisk uddannelse. Den kliniske uddannelse er delt i to kliniske uddannelsesperioder, hvor den studerende modtager løn fra arbejdsgiveren. Under den resterende del af uddannelsen modtager den studerende SU.

Kommunerne er kompenseret for op­gaven, hvilket der er redegjort nærmere for i KL’s budgetvejledning for 2009/10.

De kliniske uddannelsesperioder
Uddannelsen har optag i januar hvert år. Den første kliniske uddannelsesperiode vil foregå i april – juni. Den anden periode vil foregå i januar – marts det følgende år. Den endelige fastsættelse af start- og slutdatoer for de kliniske perioder forventes fastsat snarest.

Uddannelsesstederne udarbejder en overordnet plan for uddannelsen, og bistår desuden i arbejdet med udarbejdelse af uddannelsesplaner for de kliniske perioder. Når den endelige fordeling af kliniske uddannelsespladser foreligger, vil uddannelsesinstitutionerne tage initiativ til at afholde møde om uddannelsen med de kommuner, der stiller uddannelsespladser til rådighed i 2012.

Der udarbejdes en standard til en klinisk uddannelsesaftale til brug for ansættelsesaftalen mellem den studerende og ansættelsesstedet. Den vil ligge klar til brug når den endelige fordeling af kliniske uddannelsespladser i kommunerne foreligger.

Du kan finde uddannelsesordningen til nedenfor.

Yderligere materiale

  • Uddannelsesordning
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes