Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.08.12 09:22

Ny læreruddannelse skal sikre bedre kvalitet

Ny læreruddannelse skal sikre bedre kvalitet

Foto: KL

Et bredt flertal i Folketinget indgik før sommerferien forlig om en ny læreruddannelse. Men skal reformen give et mærkbart løft, kræver det en hel del mere end ny bekendtgørelse og nye mål for fagene.

Sådan skriver Jacob Bundsgaard, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, i et debatindlæg.

Af Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus (S) og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg  

De to vigtigste faktorer for børns læring i den danske folkeskole er deres forældre og deres lærere.

Det er derfor afgørende, at vi forældre lever op til vores ansvar for at stimulere vore børns nysgerrighed og lyst til at lære og forstå. Og at vi i skolen har dygtige lærere, der kan fænge og begejstre.

Et bredt flertal i Folketinget indgik før sommerferien forlig om en ny læreruddannelse, som træder i kraft til næste skoleår. Men skal reformen give et mærkbart løft, kræver det en hel del mere end ny bekendtgørelse og nye mål for fagene.

Ude på folkeskolerne har vi brug for nyuddannede lærere, der på uddannelsen er blevet klædt godt nok på til at kunne tilrettelægge undervisningen ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Noget, som er afgørende for at vende udviklingen, så færre elever udskilles til specialundervisning.

Se også

Ikke udnyttet potentiale
Det digitale potentiale er langt fra udnyttet. F. eks. bruges dyre, nyindkøbte smartboard på skolerne, som havde den gamle grønne tavle blot skiftet farve. Vi skal styrke de kommende læreres evner til at bruge it som et pædagogisk redskab i undervisningen.

Mange af de politiske sigtelinjer bag den nye reform af læreruddannelsen er de samme, som da læreruddannelsen sidst blev reformeret tilbage i 2007. Dengang var it og specialpædagogik også blandt de prioriterede områder - uden at det har gjort en mærkbar forskel. Derfor må vi nok erkende, at en ny bekendtgørelse og nye målbeskrivelser for de enkelte fag ikke i sig selv fører os i mål.

Med aftalen får professionshøjskolerne et langt større ansvar for at fastlægge uddannelsens indhold i forhold til kompetencemål, som en række faglige eksperter udarbejder i den kommende tid. Det er vigtigt, at dette arbejde direkte forholder sig til svaghederne i den nuværende læreruddannelse.

Mere skole ind under huden
Men mindst lige så vigtigt er det, at reformen suppleres med initiativer, der sikrer et markant løft af undervisningsmiljøet på professionshøjskolerne.

Læreruddannelsens undervisere skal have mere folkeskole ind under huden. Hovedparten af underviserne har modsat tidligere ingen praktisk erfaring eller kendskab til folkeskolens praksis. Det er dokumenteret, at professionshøjskolernes undervisning er for langt fra praksis på arbejdsmarkedet.

Underviserne mangler kompetence på områder som undervisningsdifferentiering, pædagogiskdidaktisk anvendelse af digitale løsninger osv. Universitetssektoren har her et medansvar for at understøtte professionshøjskolerne i deres undervisningsopgave - blandt andet ved at sikre, at ny forskningsbaseret viden opbygges.

Se også

Endelig skal der udarbejdes nye undervisningsmaterialer med langt større fokus på praksis. Metode-og redskabskassen skal erstatte den mere filosofiske tilgang til lærerjobbet med fokus på, "hvad virker i undervisningen?"

Fælles opgave
KL vil opfordre forligspartierne til at samle disse helt afgørende forhold op i forbindelse med den kommende implementering af uddannelsen.

Det er en fælles opgave at sikre en endnu bedre folkeskole. Læreruddannelsen er god og spændende, og arbejdet som lærer er et af de vigtigste og mest betydningsfulde i vores samfund.

Derfor er vi i kommunerne optaget af at gøre den bedre og at sikre, at lærerne får endnu bedre rammer til at løse opgaven. Herunder mere tid til det, der betyder mest, nemlig tiden sammen med eleverne.     

Se også

*******************************************************************************                   
Indlægget er bragt i dag, den 20. august, i Jyllands-Posten

 

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes