Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.02.11 08:14

Nu åbnes for tilmelding til nye tværsektorielle ledernetværk

De ledernetværk, som Personalestyrelsen, Danske Regioner og KL har etableret i fællesskab, har kørt i et år med stor succes. Derfor lanceres nu nye netværk

Det kan til tider være en ensom affære at være leder. Både nye og garvede ledere kan have brug for et fristed, hvor de kan reflektere over deres ledelsespraksis, hente ny inspiration, og stille skarpt på deres ledelsesfaglige udfordringer. Derfor oprettes nu flere netværk for både ”ledere af medarbejdere” og ”ledere af ledere”.

Se også

Den tværgående ledernetværksgruppe er et fortroligt rum, hvor deltagerne via en uformel og tillidsfuld dialog kan kvalificere ideer og konkrete udfordringer.

Evalueringerne fra de første 15 netværk viser, at tre ud af fire har oplevet, at netværket har styrket deres lederskab. Det er særligt det tværsektorielle aspekt, som de har haft glæde af. Det tværsektorielle sikrer, at arbejdet tager udgangspunkt i ledelse som fag, og ikke i eksempelvis skolevæsenet eller sundhedsvæsenet.

Der er mange forskellige forventninger til netværk, og udbyttet af dem kan være svingende. Derfor holder Personalestyrelsen, Danske Regioner og KL fast i, at professionelle netværksfacilitorer skal drive netværkene.

Se også

Hvert netværk holder 5 møder i løbet af et års tid. Hvert møde varer 3-4 timer. Netværkene er forankret omkring byerne Odense, Aarhus og København.

Målgruppe og pris: Tilbuddet retter sig mod alle offentlige ledere med personaleansvar. Pris for deltagelse er kr. 4.500 kr. ekskl. moms. Prisen omfatter fem konsulentfaciliterede netværksmøder.

For tilmelding og yderligere information: www.kl.dk/tln

Frist for tilmelding er fredag den 25. marts 2011

Du er også velkommen til at kontakte:
• Personalestyrelsen: Fuldmægtig Andreas Klitgaard Bojsen på abn@perst.dk.
• KL: Konsulent Magnus Bryde på mbr@kl.dk
• Danske Regioner: Chefrådgiver Charlotte Koch Hess på ckh@regioner.dk

Yderligere materiale

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes