Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.08.11 12:47

Netværk om ledelse i en brydningstid

Etableringen af Udbetaling Danmark betyder store forandringer i kommunernes fremadrettede opgaveløsning, og processen stiller store krav til ledelsesindsatsen. Som leder kan det derfor kræve et ekstra gear i perioder. Der kan være store gevinster ved at dele udfordringer og løsninger med andre ledere, og det tilbyder vi dig her!

Som leder skal du have det ledelsesmæssige overskud til den daglige og nære ledelse i forandringsprocessen. Medarbejderne skal motiveres, samtidig med at du skal bevare overblikket og drive de forandringer, der skal implementeres både i relation til de medarbejdere, der skal til Udbetaling Danmark og de medarbejdere, der skal blive i kommunen.

Det er derfor vigtigt løbende selv at blive inspireret, fyldt på - og måske få luft - så den gode energi kan fastholdes i hele forløbet. En god proces skal gerne bidrage til, at både arbejdspladsen og du som leder kommer styrket igennem forandringsprocessen til den nye dagligdag, der venter.

Formålet med netværket er at støtte dig, som leder, i at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer, du skal håndtere undervejs. Netværksgruppen er et fortroligt rum, hvor I kan skabe en uformel og tillidsfuld dialog, behandle og kvalificere idéer og konkrete udfordringer. I netværksgruppen får du:

• Fem netværksmøder med udvalgte temaer på dagsorden
• Løbende information om etableringen af Udbetaling Danmark
• Inspiration til nye idéer og måder at gribe tingene an på
• Sparring på konkrete udfordringer
• En dialogportal, hvor netværket løbende kan udveksle idéer, udfordringer og løsninger under og efter selve netværksforløbet.

Læs mere om netværkene og tilmeld dig her.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes