Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.01.12 09:27

Lederuddannelse giver bedre ledere

Lederuddannelse giver bedre ledere
Ledere, der tager en lederuddannelse, oplever, at de er blevet bedre ledere på grund af uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse. Nogle af lederne giver dog samtidig udtryk for, at det sommetider kan være svært at anvende uddannelsen på grund af eksempelvis manglende tid eller opbakning fra deres chefer.

Det er en god ide at tage en lederuddannelse på diplomniveau (DOL og DIL), hvis man vil være en bedre leder. En ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet i efteråret 2011, viser nemlig, at lederne oplever, at uddannelsen styrker deres ledelseskompetencer markant.

Se også

Hele 98 procent af de adspurgte ledere mener, at uddannelsen i høj eller nogen grad har været relevant for deres daglige arbejde, og 93 procent vurderer, at de i høj eller nogen grad anvender det, de har lært, i deres nuværende arbejde som leder.  

”Det er glædeligt, at lederuddannelsen scorer så høje tal fra lederne, for det bekræfter os i, at lederuddannelserne er med til at gøre vores ledere endnu bedre, og det var jo netop den politiske hensigt med retten til lederuddannelse,” siger centerchef i KL’s Center for Ledelsesudvikling Mikkel Haarder og uddyber:

”Derfor kan vi også kun opfordre alle ledere og deres overordnede til fortsat at prioritere lederuddannelse og skabe nogle rammer, der giver lederne mulighed for at bruge deres nyerhvervede viden til gavn for hele organisationen.”

Se også

Undersøgelsen viser også, at uddannelserne styrker ledernes personlige udvikling som leder, og 90 procent vurderer, at de i kraft af deres lederuddannelse er blevet bedre til at håndtere for­andringer i egen organisation og kommunikere med deres medarbejdere.

Fakta: Med kvalitetsreformen fra 2007 fik alle ledere i det offentlige ret til en lederuddannelse på diplomniveau, og siden da er flere end 6.000 offentlige ledere begyndt på eller har færdiggjort en lederuddannelse. Aftalen blev indgået af den daværende regering, KL, Danske Regioner og FTF.

Læs hele rapporten her.

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes