Indhold

01.09.16 11:38

Kronik: Lad os inspirere af Schweiz

Kronik: Lad os inspirere af Schweiz

Under hver femte elev begynder på en erhvervsuddannelse. Det er det laveste antal nogensinde. Foto: Colourbox.com

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er der bred politisk enighed om, men vi har ikke fundet vejen dertil endnu. Kigger vi ud over landegrænsen, er der dog inspiration at hente, skriver medlemmerne af KL's Børne- og Kulturudvalg i en kronik.

Af KL’s Børne- og Kulturudvalg ved Anna Mee Allerslev, Rikke Lauritzen, Jane Jegind, Kim Valentin, Danni Olsen, Benedikte Kiær, Lis Tribler og Mette Nielsen

”Der er kun én rigtig hue, den er rød…” Sådan gjaldede langt størstedelen af de nyudklækkede studenter for bare et par måneder siden. Og noget tyder på, at den sang bliver ved med at dominere her, hvor et nyt skoleår er startet, og et nyt kuld er begyndt på landets ungdomsuddannelser. Vanen tro går de fleste nemlig efter den røde hue. Faktisk er hele 74,9 procent af de unge, der afsluttede 9. og 10. klasse før sommerferien, netop begyndt på gymnasiet. Under hver femte elev begynder på en erhvervsuddannelse. Det er det laveste antal nogensinde. 

Samtidig er situationen den, at virksomhederne mangler faglært arbejdskraft, de unge flytter væk fra de mindre byer for at blive uddannet, og for mange unge vælger forkert eller bliver dobbelt uddannet. Som samfund har vi ikke råd til den udvikling. Dels skader det vores produktivitet, at vi ikke kan tiltrække den rigtige arbejdskraft. Dels skylder vi de unge at bakke op om dem og ruste dem til den proces, det er at vælge et karrierespor – en opgave, vi ikke gør godt nok i dag. 

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er der bred politisk enighed om. Men vejen dertil har vi endnu ikke fundet her i Danmark. Kigger vi ud over landegrænsen, er der dog inspiration at hente ganske tæt på. Et af de lande, der ligger i top i alle internationale opgørelser over antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er nemlig Schweiz. 

Her har man gennem 100 år opbygget og værnet om erhvervsuddannelserne. Det betyder, at det fast over årene er 70 procent, der efter 9. klasse vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse. Og ikke alene vælger hovedparten en erhvervsuddannelse. De gennemfører den også og får job efterfølgende. Faktisk i så høj grad, at ungdomsarbejdsløsheden er på kun 2,9 procent. 

Schweiz er blandt andet kendetegnet ved høj produktivitet og ditto uddannelsesniveau. 

Det kan selvfølgelig ikke alt sammen tilskrives organiseringen af deres erhvervsuddannelser, men de værdier, som gennemsyrer uddannelsessystemet, spiller en rolle for udviklingen af samfundet, hvor også opbakningen til systemet fra såvel de unge som virksomhederne, skolerne og forældrene er afgørende. Der er specielt tre ting i det schweiziske uddannelsessystem, som vi mener, at vi kan lære noget af i Danmark.

Ingen lukkede døre

For det første er der ingen lukkede døre i det schweiziske uddannelsessystem. Uanset hvor du begynder, kan du ende med en ph.d., hvis det er det, du ønsker. 

Åbne døre er ikke en unik ting for Schweiz. Faktisk er uddannelsessystemet også mere fleksibelt indrettet hos vores naboer i Sverige og Finland end i Danmark. I Schweiz er der skabt en fælles fortælling om et åbent uddannelsessystem, som kendes af alle – ikke kun vejlederne, men også eleverne og forældrene.

Mulighederne for at videreuddanne sig i Danmark er naturligvis til stede. Men den grundlæggende forskel ligger i, at der i Schweiz er skabt et transparent system, hvor hovedvejen til de videregående uddannelser i lige så høj grad går fra erhvervsuddannelserne som fra gymnasierne. En væsentlig detalje er også, at erhvervsuddannelsessystemet i Danmark er udskilt som et separat system uden direkte kobling til de videregående uddannelser. Helt symbolsk ligger de også i forskellige ministerier, så institutionsinteresserne heller ikke er de samme. I Schweiz er alle uddannelserne samlet under ét.

Vi er nødt til at skabe et uddannelsessystem herhjemme, der sikrer, at ingen unge står over for en lukket dør. Den debat vil vi gerne invitere uddannelsesministeren til at tage med os.

Ligeværd mellem uddannelser

Et andet aspekt af det schweiziske uddannelsessystem, som vi burde tage ved lære af i Danmark, er, at alle uddannelser er lige meget værd. Fordi dørene er åbne, og vejen videre er lige uanset valg af ungdomsuddannelse, så anses uddannelserne også som lige vigtige. Der er ingen ”rigtige” og ”forkerte” veje gennem systemet, blot forskellige uddannelser og forskellige retninger til målet. 

En grundlæggende årsag til den schweiziske ligestilling er et samfund, der lægger vægt på faglig viden og kunnen. Og på, at faglig viden ofte er grundlaget for videreuddannelse og kompetente medarbejdere. 

Trivsel er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og eventuelt senere uddannelse. Trivsel skyldes mange ting, men det er uden tvivl afgørende, at de unge ved, at de tager en uddannelse, der er anerkendt af kammeraterne og samfundet. At de ved, at de uddanner sig til et godt liv. 

I Danmark har vi gennem en årrække skabt en kløft mellem ungdomsuddannelsernes værdi og ry. Det afspejler sig i varierede krav til uddannelserne og negativ italesættelse af erhvervsuddannelserne. Samtidig står vi i en situation, hvor virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft. Den udvikling skal vi vende. Vi ønsker, at man igen med faglig stolthed kan sige, at man går på en erhvervsuddannelse, og at det at vælge en erhvervsuddannelse bliver et lige så let, trygt og anerkendt valg som gymnasiet. Det kræver dog en helt anden tilgang – såvel politisk som samfundsmæssigt. 

Virksomhedernes ansvar

Det tredje aspekt handler om virksomhedernes ansvar for læring og uddannelse. Vi har ganske enkelt brug for, at virksomhederne løfter en større del af ansvaret for de unges uddannelsesvalg og -forløb. Det gælder både i forhold til praktikpladser, men også i forhold til den læring, der sker under praktikken. De unge lærlinge er virksomhedernes rekrutteringskanal. Derfor skal virksomhederne også deltage i uddannelsen af de unge. Det sker også i Danmark i dag, men der er eksempelvis alt for mange unge, der står uden en praktikplads. I Schweiz er der omvendt flere lærepladser, end der er elever. Og virksomhederne tager imod de unge og afleverer voksne, der kan tage et ansvar og stå på egne ben, tilbage til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Det er vigtigt, at de danske virksomheder påtager sig et ansvar for at skabe praktikpladser. Derudover er det også vigtigt, at vi har fokus på at få virksomhederne engageret i den åbne skole, så de i højere grad bidrager til at ruste de unge i deres karrierevalg.

Det er et fælles ansvar at få flere unge til vælge en erhvervsuddannelse – og her kan vi også skele sydpå.

I Schweiz er der nemlig en klar konsensus mellem folkeskolen, erhvervslivet, vejlederne og forældrene om vigtigheden af at forberede de unge på deres erhvervsvalg. Der er en stringent proces gennem hele udskolingen, hvor alle aktørerne har faste roller og bidrager til at modne de unge i deres valg. Det betyder også, at forældrene spiller en helt særlig rolle i erhvervsvalget. De er aktivt involveret i processen via løbende dialog med skolerne gennem hele udskolingen og har et ansvar for at understøtte de unge undervejs i såvel folkeskolen som på ungdomsuddannelserne. 

For at ruste Danmark til fremtiden er det vores overbevisning, at dørene i uddannelsessystemet i Danmark skal åbnes. Både så de unge kan mærke virkeligheden og blive rustet til at træffe det rigtige uddannelsesvalg – og fordi vi med åbne døre skaber mere ligeværd i uddannelsessystemet og herigennem forhåbentlig kan høre en større potpourri af slagsange i gadebilledet.

***

Kronikken er bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner den 1. september 2016

Annonce

Annonce

Annonce