Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.09.10 09:26

Kommunerne har ikke råd til dårlig ledelse

Kommunerne har ikke råd til dårlig ledelse

Kommunerne står over for store udfordringer med sparekrav og færre hænder til flere opgaver. Det kræver god ledelse, og derfor skal KL’s Ledertræf 2010 bruges til at diskutere, hvad god ledelse er.

KL’s Ledertræf 2010 ’Den Kompetente Leder’ finder sted i morgen, den 16. september, på Hotel LEGOLAND. Det er stedet, hvor mere end 800 kommunale ledere, politikere, eksperter og andre interesserede diskuterer, hvordan kommunerne løser opgaven med at rekruttere, kvalificere og udvikle professionelle ledere på alle niveauer.

Deltagerne kan se frem til en dag, hvor kommunernes udfordringer med besparelser, krav om effektiviseringer og rekruttering står øverst på dagsordenen.

”Kompetent ledelse er en nødvendighed, hvis kommunerne fortsat skal levere høj service og have kvalitet i velfærdsydelserne. Vi må ikke nedprioritere den gode ledelse og lederudvikling, selv om vi skal spare, og der er pres på udgifterne. Det lønner sig nemlig ikke på den lange bane. Det er budskabet med ledertræffet,” forklarer Søren Thorup, der er afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

Kommunale ledere står primært over for to kerneopgaver: De skal bidrage med et lederskab, som sikrer, at medarbejderne er motiverede, fagligt på toppen og minimalt syge. Samtidig skal de være med til at sikre, at den offentlige sektor er gearet til de stigende krav om mere service gennem effektivisering og nye metoder.

Søren Thorup forudser, at flere ledere fremover skal lede flere medarbejdere. Det kræver dygtige ledere. Derfor skal vi fokusere på opkvalificering og udvikling af de kommunale ledere. 

KL offentliggjorde tidligere på året policy-papiret ’Den Kompetente Leder’, der danner grundlag for KL’s arbejde på ledelsesområdet og dermed også årets ledertræf.    

”Kompetent lederskab handler ikke om anciennitet eller alder. Ledelse er derimod et håndværk, der er sammensat af både personlige egenskaber og ledelsesfaglige kompetencer. Det handler bl.a. om proceskompetence, styring, motivering og kvalitetsudvikling. Vi skal gøre klart, at dårlig ledelse ikke er acceptabel. Vi har ganske enkelt ikke råd til dårlig ledelse i kommunerne,” forklarer Søren Thorup og fortsætter:

”Vi vil bruge ledertræffet til at få sat flere ord på den kompetente leder. Målet er, at deltagerne går hjem med værktøjer, inspiration og ny viden, så de kan planlægge og implementere en sammenhængende indsats for bedre lederskab.”

Læs mere om Ledertræf 2010 her, og se programmet her.

For yderligere oplysninger om KL’s Ledertræf 2010, kontakt Stine Hald Larsen, KL’s Center for Ledelsesudvikling, tlf. 3370  3215, stl@kl.dk.

Se også

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes