Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

30.05.11 12:11

Kom til seminar om trivsel

Det koster kommunerne mange penge, hvis medarbejdernes trivsel er lav og sygefraværet højt. Derfor inviterer Interresearch til formiddagsseminar om trivsel i samarbejde med KL og konsulentbureauet Resonans.

Kommunerne kan spare penge, hvis de sætter ind over for lav medarbejdertrivsel, stress og højt sygefravær blandt medarbejderne. Interresearch inviterer sammen med KL og konsulentbureauet Resonans til et seminar om trivsel, hvor du kan få nyttig viden og konkret input til arbejdet med trivsel.

Seminaret sætter fokus på, hvordan kommunerne opnår engagerede medarbejdere, der trives og har lavt sygefravær. Interresearch løfter også sløret for en helt ny undersøgelse af trivslen på de danske arbejdspladser, der giver et øjebliksbillede af, hvilke parametre der har størst indvirkning på motivation og arbejdsglæde i kommunerne anno 2011.

Blandt oplægsholderne er Mikkel Haarder, der er centerchef i KL’s Center for Ledelsesudvikling. Han taler blandt andet om baggrunden for Trivselmeter og den kommunale status for anvendelsen af værktøjet samt koblingen til ledelsesudfordringerne.

Seminaret henvender sig til alle med personaleansvar i kommunerne – både i forvaltninger og institutioner, og det er gratis at deltage. Læs mere om seminaret og se programmet neden for. 

Yderligere materiale

  • INVITATION TIL SEMINAR
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes