KL’s Ledertræf 2011 – Velfærdsledelse i en ny tid – afholdes den 8. september 2011. I den forbindelse bringer vi en række interview med nogle af oplægsholderne. Nu kan du f.eks. læse et interview med Carsten Haurum, der er administrerende direktør i kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Han fortæller bl.a. om tillidsbaseret ledelse og nødvendigheden af at turde tage risici som leder.
Hvad betyder tillidsbaseret ledelse for jer?
(CH):Det er organisationens dna. Alle handlinger og beslutninger vurderes ud fra det. Det er den røde tråd. Det vil sige, at når man skal træffe beslutninger med nuancer, er det tillidsbegrebet, der afgør hvilken beslutning, der træffes. Begrebet bliver styrende for beslutningen. Det er vores holdepunkt. Beslutningen skal kunne måles med tillidsbegrebet, så man kan se, om det man gjorde i den givne situation, ligger inden for rammen af tillid til dine underordnede eller overordnede.
Hvordan giver i rum til lede?
Kernen i det her er, at man decentraliserer beslutningerne. Hvis direktionen er den ene ende af skalaen, så skal beslutningerne så langt ud i den anden ende, som det er muligt. Lederne er ansat for at lede, og de skal ikke spørge, de skal gøre. De skal turde tage nogle risici. Vi forsøger at give mest muligt ledelsesrum til den enkelte leder, uanset hvor i organisationen vedkommende er. Det er vigtigt, at de handler og leder på godt og ondt. De skal også nogle gange påtage sig den rolle, det er som leder at skære igennem. Man kan ikke få skæld ud for at træffe en forkert beslutning, men man kan få skæld ud for slet ikke at træffe nogen beslutning.
Hvorfor vil i minimere kontrol og regelstyring?
Der er ingen grund til at have mange regler, for folk opfører sig som udgangspunkt fornuftigt. Man kan ikke både have en tillidsbaseret organisation og samtidig kontrollere de ansatte hele tiden, for så er det ikke tillid. Vi har fjernet alle regler, der kun havde kontrolformål. Bortset fra de mest banale regler bør der være så få som muligt. Man ansætter jo selv den enkelte leder, og der er ingen grund til at tro, at vedkommende fra starten vil gøre det modsatte af det, som han er ansat til. Vi har afvigelsesrapportering, og det vil sige, at intet nyt er godt nyt. Man har selv ansvaret for at gå til direktionen, hvis man har et problem eller skal have hjælp, og så bruger vi styring og kontrol på den enkelte institution, men vi spreder det ikke ud over de andre. Vi bruger reglerne, når de giver mening.
Hvilke krav stiller det til den administrative og politiske top?
Det stiller det krav til det politiske system, at de spiller med. Hvis man har valgt tillid som organisationens dna, må man acceptere, at der sker noget, man ikke har kontrol over, og at der kommer sager, som man ikke har hørt om. Det kræver også en stærk direktion, for der er jo nogen, der skal sætte rammerne. Der er nogen, der skal sige, her er banen, og det er her vi spiller. Direktionen skal altså angive retningen. Det kræver en direktion, der er indstillet på, at der sker fejl.
Du kan høre meget mere til Carsten Haurum på KL’s Ledertræf 2011. Indtil da kan du læse mere om træffet her, hvor du også kan finde interview med andre oplægsholdere. Du kan også se nogle videointerview med sidste års deltagere.