Toyotafabrikkerne - hvad kan offentlige ledere lære af dem? Og hvorfor er en erhvervspsykolog imponeret over offentlige ledere? Find svarene i Væksthus for Ledelses 'Guide til god ledelse'. Guiden præsenterer den viden og de værktøjer, der foreløbigt er udviklet i Væksthus for Ledelse.

Det drejer sig bl.a. om rekrutteringsguiden ”Find den rigtige leder”, ”Ledere i netværk”, ”Ledere der lykkes”, som tegner et portræt af en gruppe kommunale ledere, der fremstår som gode eksempler for andre.
Væksthus for Ledelse er et forum som opsamler, udvikler og deler viden om god ledelse i kommuner og regioner. Vores viden udvikles i et inspirerende samspil mellem ledere fra kommuner og regioner, anerkendte forskere og Væksthusets projektledere. Indtil videre har mere end 700 ledere fra kommuner og regioner deltaget i at udvikle Væksthusets projekter.
Lige nu er vi i gang med 15-20 projekter om alt fra innovation over Lean til Kodeks for god offentlig ledelse.
Fælles for Væksthusets produkter er et fokus på ledernes konkrete, daglige udfordringer, der tager afsæt i medarbejderes og lederes fælles svar på disse udfordringer.
Kontakt daglig leder Claus Christian Jensen, tlf. 3370 3529, eller student Pernille Bekke, tlf. 3070 3262 for yderligere oplysninger.
Publikationen samt de værktøjer der omtales, kan downloades på www.lederweb.dk eller bestilles gratis på info@lederweb.dk eller på 33703262 så længe lager haves.