Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.09.11 13:04

Få styr på tiden

Årets Ledertræf bød på mange spændende oplægsholdere. En af dem var underviser i personlig effektivitet og planlægning Trine Kolding, der fortalte om den effektive leder, og hvordan han eller hun holder styr på sin tid.

Du kender det sikkert godt. Huskesedlen vokser og vokser, der bliver ved med at være ubesvarede mails, og du bliver hele tiden afbrudt i dit arbejde, mens frustrationerne presser sig på.

Sådan er virkeligheden i hvert fald for mange ledere, og derfor er det vigtigt at huske på, at ting tager tid. Derfor skal man afsætte tid til uforudsete ting. Det var et af budskaberne fra underviser i personlig effektivitet og planlægning Trine Kolding på KL’s Ledertræf 2011.

”Hvis tiden får lov til at styre dig, får du stress, så det handler om at være tidsstyrer frem for tidsstyret. Der skal være en fornuftig balance mellem tid og opgaver, ellers brænder man ud. Det giver i øvrigt også større arbejdsglæde,” siger hun.

Der er dog hjælp at hente, hvis du gerne vil være bedre til at planlægge din dag og løse dine opgaver. Trine Kolding står i hvert fald klar med tre gode råd.

”Du skal som leder maksimalt planlægge 50 procent af din dag. Tidsstudier viser, at op mod 40 procent af en arbejdsdag går med ikke-planlagte opgaver, og for ledere er det ofte højere. Sørg for at have noget uforstyrret tid, da hyppige afbrydelser forringer din koncentrationsevne markant og forlænger udførelsestiden, og så skal du måle på resultater - ikke tid. Derudover er det vigtigt at få ladet op og lave andre ting, for så er man også mere effektiv, når man er på pinden,” forklarer hun.

Trine Kolding har på baggrund af omfattende interview med ledere, der når deres mål på 40 timer om ugen, udpeget ti karakteristika for den effektive leder:

1. Beslutningen om en 40 timers arbejdsuge er truffet
2. Fokus på resultaterne
3. Klare mål
4. Prioritering
5. Forventningsafstemning
6. Fokus og koncentration
7. Tidsrealisme
8. Fleksibel planlægning
9. Minimum spildtid og overspringshandlinger
10. Mod
Kilde: Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge, Trine Kolding.

Se også

Trine Kolding opererer også med begrebet tidstyper i form af tidsoptimist, tidsrealist og tidspessimist, der er afgørende for, hvordan du arbejder, planlægger din tid og reagerer på eksempelvis deadlines. Det kan du læse mere om her eller i Trine Koldings slides fra ledertræffet.

Du kan desuden se billeder og en lille video fra træffet samt de andre oplægsholderes plancher her.

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes