Vi betragter mest vores arbejdsrum som en sleeping partner, ikke som et ledelsesværktøj. Hvem sidder hvor, hvordan, hvorfor, og med hvilken brug af rum, hjælpemidler, gang- og udenomsarealer – det tager andre sig af. Men mindre vi altså lige bruger oceaner af tid på at slås for eller imod en ny lokaleplan!
Det er ikke godt nok. Vi skal fra passiv til aktiv i forhold til rum og fysiske rammer. Uanset om vi beskæftiger os med det eller ej, spiller udfordringer, mål og strategi sammen med fysiske rammer. Vi bør derfor ikke bare acceptere rum, som de er, men arbejde med, at de spiller med, for eksempel ved jævnligt at flytte rundt, omindrette og skabe dynamik.
De pionerer, der tidligt koblede organisation og fysiske rammer, fokuserede oftest på spektakulær brug af rum til kreative processer, inspiration og innovation. Dette tit koblet op på æstetik, nye it-værktøjer og i bedste fald videndeling. Respekt for det. Givet de udfordringer, som kommunerne står over for, bliver det imidlertid nødvendigt mere grundlæggende og systematisk at medtænke de fysiske rammer – og løbende justere dem – for at øge effektivitet, fremme kvalitet og forbedre trivsel. Vi skal fremover – på en differentieret og nuanceret måde – forstå at udnytte rums potentiale til bredt at understøtte nytænkning og nye løsninger, uanset det går via intensiveret samarbejde eller mulighed for fordybelse i rolige omgivelser.
Vi skal respektere, at mennesker er forskellige. Vi burde være forbi, at næsten enhver diskussion om arbejdsrum endte med en folkeafstemning for og imod storrum. Alle rum har plusser og minusser, som vi skal forholde os til, når vi bygger og indretter. I dag råder vi tilmed over en lang række materialer og erfaringer, der kan afhjælpe fortidens synder i forhold til forskellighed, støj og dårligt arbejdsmiljø.
Udfordringer, strategi, organisering, teknologi, opgaveløsning, trivsel og arbejdsrum går hånd i hånd. Morgendagens leder sætter dagsordenen for, hvordan rumunderstøttelsen kan optimeres.