Indhold

Tænk dig om, før du ikke stemmer

Den 21. november 2017 var der kommunalvalg. KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet stod sammen om en fælles kampagne for en styrket valgdeltagelse.

Sammen med landets kommuner og regioner stod Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL bag kampagnen "Tænk dig om, før du ikke stemmer" ved kommunal- og regionsvalget i 2013 og igen i 2017. Kombinationen af store landsdækkende kampagner og engagerede kommuner er ifølge forskerne den bedste forklaring på den historiske stigning, der var i valgdeltagelsen til kommunalvalget i 2013.

KL og kommunerne brugte 2017 som anledning til igen at gøre en særlig indsats for at markere det kommunale folkestyre og fremhæve den store forskel, som kommunerne og kommunalbestyrelserne gør for borgerne.

Valgdeltagelsen endte i 2017 på 70,8 %. Dermed lykkedes det stort set at fastholde den flotte fremgang fra valget i 2013. Kommuner, regioner, medier, virksomheder, organisationer og de opstillede kandidater til kommunalvalget ydede alle en imponerende indsats som en del af kampagnen "Tænk dig om, før du ikke stemmer".

Med en fælles kampagne og en koordineret indsats på tværs af mange aktører var målet at få som mange borgere som muligt til at deltage i valget. Via bannere i bybilledet, bl.a. på rådhusfacader, intensiv medieomtale, en aktiv og varieret indsats på sociale medier og en lang række lokale valgaktiviteter i kommunerne, blev der sat fokus på et vigtigt valg med afgørende betydning for borgernes hverdag.

Læs mere om valgdeltagelsen ved kommunalvalg her.