Indhold

12.04.17 10:00

Debatindlæg: Fremtidens socialpolitik kræver nye kompetencer

Debatindlæg: Fremtidens socialpolitik kræver nye kompetencer

KL-udvalgsformand påpeger, at fremtidens socialpolitik kræver andre kompetencer end i dag. Foto: KL

Fremtidens socialpolitik vil være båret af en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens liv er omdrejningspunktet. Det kræver andre fagligheder og nye perspektiver, skriver Thomas Adelskov i et debatindlæg.

Af Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

En borger får pålæg i sit eget køleskab og viser stolthed og overskud ved selv at dække bord og spise madder i sin egen bolig. En anden havde en drøm om at blive togfører, men flere togture kunne også gøre det. En tredje borger elsker at være DJ og sørger dagligt for fælles hyggestemning for bofællerne.

Eksemplerne stammer fra Aalborg Kommune, der arbejder med ”drømme som drivkraft” ift. mennesker med udviklingshæmning på sine botilbud og nu er ved at brede erfaringerne ud til andre målgrupper. Afsættet er, at det at lytte til borgernes drømme er en måde at vise respekt på. Selvstændighed hænger i denne sammenhæng ikke alene sammen med at kunne mere, men også om at opleve at have valgmuligheder.

Det har været helt afgørende i projektet, at botilbuddets medarbejdere har ladet sig udfordre af andre fagligheder og nye perspektiver med afsæt i en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens liv er omdrejningspunktet.

Tidlige indsatser er fundamentet

Vi har i mange år talt om rehabilitering, og mange kommuner arbejder allerede herefter, men med revisionen af servicelovens voksenbestemmelser bliver det tydeliggjort, at rehabilitering og tidlige og forebyggende indsatser er væsentlige fundamenter i en socialpolitik, som tør investere i det enkelte menneskes vilje til at mestre eget liv så vidt som muligt.

Det stiller nye krav til jer som medarbejdere. Jeres rolle ændrer sig fra at være den, der har relationen til borgeren, til at være den, der understøtter, at borgeren bliver inkluderet i samfundslivet på egne præmisser og opbygger relationer til andre – uanset om der er tale om sagsbehandleren i myndighedsafsnittet eller socialpædagogen, der yder støtten til borgeren.

Dette skifte omtalte I selv allerede i 2012 med ’Socialpædagogen i fremtiden’. Men fordi vi har talt om det længe, så betyder det ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Virkeligheden i kommunerne er, at flere og flere borgere efterspørger hjælp. Det kalder på en konstant udvikling af området. Og det fordrer, at medarbejdere og ledere går forrest.

Plads til andre fagligheder

Der skal arbejdes med den faglige kultur, og I skal som medarbejdere være åbne for, at andre fagligheder og perspektiver er med til at spille indsatserne gode. Der skal være plads til at lukke andre fagligheder ind og lade sig udfordre, så vi i fællesskab når målet om at øge borgerens egenmestring.

Rehabilitering betyder også, at borgerne får brug for at opbygge nye kompetencer. Mange beboere på de sociale botilbud har i væsentlig udstrækning ’betalte relationer’. Men der er også botilbud, som har vist, at det er muligt selv for borgere med meget komplekse handicap at blive en del af lokalmiljøet. Det kræver nye fagligheder blandt medarbejderne, som bl.a. skal kunne yde socialpædagogisk støtte uden for den vanlige faglige ramme og kunne facilitere etablering af nye relationer i borgerens hverdag.

KL er på vej med et nyt socialpolitisk udspil med en række konkrete og handlingsanvisende anbefalinger til den fortsatte udvikling på socialområdet. Vi håber, at det vil inspirere til den videre indsats på jeres arbejdspladser.

***

Indlægget er bragt i fagbladet Socialpædagogen.

Annonce

Annonce

Annonce