Indhold

08.09.17 12:30

Perspektiver på den fællesoffentlige digitale arkitektur 2017

Perspektiver på den fællesoffentlige digitale arkitektur 2017
Torsdag den 7. september 2017 præsenterede parterne bag den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi den nye fællesoffentlige arkitektur på en stor konference i Ørestaden i København. Lanceringen af Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur markerer en milepæl i Danmarks arbejde med at videreudvikle en digitalt sammenhængende offentlig sektor.

En fælles ramme – et fælles afsæt

"Fællesoffentlig digital arkitektur er den ramme, vi lægger vores fælles viden, erfaring og løsninger ind i. Det er det fælles fundament, vi skal stå på i den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor, et arbejde, som allerede er i fuld gang," sagde kontorchef Jens Krieger Røyen, Digitaliseringsstyrelsen. Dermed bød han velkommen til alle de 300 deltagere på konferencen "Fællesoffentlig Digital Arkitektur 2017 – fra arkitekter, til arkitekter". Deltagerne kom fra en lang række parter i den offentlige sektor samt fra store og små it-leverandører og konsulenthuse. KL, KOMBIT og cirka 20 kommuner var repræsenteret ved mødet.
Jens Krieger Røyens velkomst tog derfra form som et interview af centrale repræsentanter for de tre parter, som står bag den fælles arkitektur, nemlig Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL.

Kommunikativ opgave

Jens Krieger Røyens første spørgsmål gik til Rikke Hougaard Zeberg, nyudnævnt direktør for Digitaliseringsstyrelsen og dermed også formand for Styregruppen for Data og Arkitektur, som står bag hvidbogen. Hvad var hendes vigtigste budskab til de forsamlede it-arkitekter vedrørende den fællesoffentlige digitale arkitektur?

Rikke Hougaard Zeberg pegede på, at ikke mindst regeringens sammenhængsreform skærper behovet for flere og bedre sammenhænge på tværs af den offentlige sektor, selvom samarbejdet i mange henseender allerede trives. Det handler om at nedbryde siloer, om at dele data og fremme samarbejdet, både på tværs af sektorer og internt i de respektive organisationer. Dernæst understregede hun, at it-arkitekterne i deres rolle som netop it-arkitekter har en utroligt vigtig kommunikativ opgave i at oversætte deres fagviden til mere alment tilgængelige budskaber. Dermed vil de kunne støtte resten af deres respektive organisationer i at nå de fælles mål med arkitekturarbejdet.

Bevare Danmarks plads i den digitale elite

Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL og medlem af styregruppen, svarede på samme spørgsmål ved at understrege vigtigheden af godt samarbejde. Hvidbogen og arbejdet med fællesoffentlig digital arkitektur er et trinbræt på den videre lange rejse frem mod en mere digitalt sammenhængende offentlig sektor. Ingen tvivl om, at Danmark som land ligger i eliten blandt lande med bedst digitalisering af den offentlige sektor. Det samarbejde, som udøves mellem de forskellige parter i den offentlige sektor, er ret unikt, og det skal bruges som afsæt i arbejdet fremover, sagde Ralf Klitgaard Jensen.

Rådgivende rolle et stort ansvar

Henrik Hammer Jordt, formand for Danske Regioners It-arkitekturråd og medlem af styregruppen, understregede, at it-arkitekterne med den nye hvidbog har fået et stærkt mandat og en vigtig opgave med at rådgive deres respektive ledelser om den videre digitalisering. Også han appellerede til, at arkitekterne gjorde sig umage med at give deres specialistviden kommunikativt udtryk i et mere alment tilgængeligt sprog.

Et europæisk og internationalt perspektiv

Efter velkomsten fik Raul Mario Abril Jimenez, Program Manager for ISA2 ved EU-Kommisionen og chefarkitekt for interoperabilitetsarbejdet i EU, ordet. ISA står for Interoperability solutions for public administrations, businesses and citizens. Danmarks fællesoffentlige digitale arkitektur blev dermed sat ind i en europæisk og international sammenhæng. Interoperabilitet og de fire dimensioner, som interoperabilitet kan defineres ud fra, var det gennemgående begreb i Raul Mario Abril Jimenez's præsentation. En vigtig pointe, han ønskede at formidle, var, at der i god digitalisering og interoperabilitet indgår både juridiske, organisatoriske, semantiske og tekniske aspekter – ikke kun de to sidstnævnte. De fire aspekter danner med deres engelske forbogstaver akronymet L.O.S.T. – "legal", "organisational", "semantic", "technical".

Også de vigtigste af instanserne i EU's arbejde med fælleseuropæisk digitalisering blev nævnt: ISA2, som Raul Mario Abril Jimenez selv repræsenterede,  EIF (European Interoperability Framework) og EIRA (European Interoperability Reference Architecture) samt tilhørende værktøjer CAMMS (Common Assessment Method for Standards and Specifications) og IMM (Interoperability Maturity Model). 

Bolden gives op

Jens Krieger Røyen rundede da formiddagen af. I sit oplæg sammenfattede han formiddagen, kom nærmere ind på baggrund og perspektiver af den fællesoffentlige digitale arkitektur og gav bolden op til de tre runder af sessioner fordelt ud på fem lokaler, som skulle gå i gang efter frokost.

Fællesoffentlig digital arkitektur har sit udspring i strategien "Et stærkere og mere trygt digitalt samfund", som udkom i sommeren 2016. Desuden nævnte Jens Krieger Røyen regeringens sammenhængsreform under minister Sophie Løhde og den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. For der er ingen tvivl om, at i jo højere grad data begynder at flyde mellem forskellige offentlige myndigheder og organisationer, desto tydeligere rejses spørgsmålet om sikkerhed og borgeres og virksomheders tryghed og tillid. Derfor er sikkerhed et vigtigt aspekt i arbejdet med den fællesoffentlige digitale arkitektur.

Den digitale arkitektur har som vigtigt kendetegn, at den bygger på et institutionaliseret fællesoffentligt samarbejde, sagde Jens Krieger Røyen. Et andet kendetegn er, at arkitekturen lægger et fælles fundament, idet de deltagende parter får mulighed for at gøre ting på den samme måde samt også at arbejde for at luge ud i de vigtigste udfordringer med den væsentlige realitet, at en stor del af det offentlige systemlandskab består af teknisk eller organisatorisk udfordrede gamle it-systemer og -løsninger. Endelig har den fællesoffentlig digitale arkitektur et tydeligt internationalt aspekt: Den er ikke en "køb-dansk"-klausul, men er forankret i internationale samarbejder om digitalisering. Jens Krieger Røyen beskrev Fællesoffentlig digital arkitektur som en "national specialisering" af den ramme, som EU er ved at bygge, samt at den har et udsyn til det arbejde, der foregår globalt i f.eks. ISA, W3C, ISO og IOS.

Fra KL's side stod chefkonsulent og it-arkitekt Peter Thrane for den velbesøgte session "Den kommunale rammearkitektur – fra vision til praksis", en session med en præsentation af den fælleskommunale rammearkitektur og idégrundlaget bag samt eksempler på, hvordan kommunerne fører vision og strategi ud i praktisk anvendelse i de forskellige fagdomæner i kommunerne og hos KOMBIT.

 

Faktaboks:

Fællesoffentlig digital arkitektur er resultatet af et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL, der i juni 2017 fremlagde den nye arkitekturs vision og principper i hvidbogen "Den digitalt sammenhængende offentlige sektor". Initiativet er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, og Hvidbogen anvendes i første omgang på de 33 initiativer, der udgør strategien. Senere skal det besluttes, om hvidbogen skal anvendes bredere i den offentlige sektor.

 

 

Annonce

Annonce

Annonce