Indhold

17.05.16 10:19

Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi – med fokus på at skabe fundamenter for digital udvikling i den samlede offentlige sektor

Leder til nyhedsbrevet om Administration og digitalisering, maj 2016 fra kontorchef Pia Færch.

Strategien er lanceret
Regeringen, KL og Danske Regioner er nu færdige med at strikke en nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi sammen. Strategien blev lanceret i torsdags den 16. maj og vi tager nu hul på en ny runde i samarbejdet om fælles fundamenter for udviklingen af de offentlige opgaver med digitalisering.

Fælles indsatser og samarbejde
Fra KL har det været vigtigt at fælles indsatser skulle have fokus på samarbejde om det, der skal sikre sammenhæng og ensartede tilgange, der hvor der er brug for det og muligheder for at tilrettelægge sammenhængende lokal service oven på det fælles grundlag. Strategiens oplæg til bl.a. fælles tilgange til arkitektur, sikkerhed og digital infrastruktur og på fælles arbejde med standarder, lægger grunden til de muligheder vi har efterlyst fra kommunerne.

Særlig fokus
Der er mange dele af strategien, som fortjener at blive trukket frem – og det kommer vi til at gøre i forskellige fora i den kommende tid. Men jeg vil gerne fremhæve f eks. det fokus der er på, at få klarhed over de juridiske rammer for digitalisering og ikke mindst på at nedbryde de juridiske barrierer, vi også indimellem oplever.

Øget anvendelse af data
Og udover fokus på rammevilkårene, er det også en strategi med fokus på sammenhængende service på tværs af offentlige myndigheder. Derfor er øget anvendelse af data et centralt emne i strategien, hvor vi styrket anvendelse af data på tværs af myndigheder baseres på, at det skal være nemmere for myndighederne at dele data, når det giver en bedre indsats.

De fælles indsatser dækker bredt. Fra fælles arkitektur for datadeling, fælles tilgang til brugerrettighedsstyring. Og fra udvikling af fælles komponenter til klare aftaler om konkrete situationer, hvor borgere og virksomheder skal have det nemmere i mødet med den offentlige sektor på tværs af myndigheder. Fx ved skilsmisse, ved behandlingsbehov i både kommune og region og løsladte fra fængsler, der har behov for støtte.

Understøttelse af den decentrale offentlige sektor
Med strategien og samarbejdet om den, bliver det muligt at arbejde videre med de fælleskommunale mål om at understøtte en decentralt funderet offentlig sektor, der yder en nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for borgerne.

Vi glæder os over, at vi, i tråd med den fælleskommunale strategi, har sat fokus på mere åbenhed i den offentlige forvaltning ved en målsætning og fælles redskaber til, at kan styrke borgernes tillid og ejerskab til den offentlige service.

Dette var blot enkelte nedslag ift. den nye strateg. Den har været længe undervejs og det har været et stort arbejde at skære en ny fælles offentlig strategi til, så den rammer et fornuftigt snit for den videre udvikling af den offentlige sektor. Nu glæder vi os til at komme i gang med at realisere de mange gode elementer i strategien.

Læs mere her om den nye fællesoffentlige strategi

Er du endnu ikke tilmeldt Nyhedsbreve om Administration og digitalisering?

Tilmeld dig til at modtage fremtidige nyhedsbreve via denne side  

Se også

Annonce

Annonce

Annonce