Indhold

02.10.17 13:32

Ændret den 06.10.17

Kerteminde gør Aula fælles og lokal på samme tid

Kerteminde gør Aula fælles og lokal på samme tid
I Kerteminde Kommune får medarbejderne på skoler og i dagtilbud hovedrollen i implementeringen af Aula. God tid skal sikre fælles forankring og fokus på mening hos medarbejderne.

Inddragelse gennem projektgrupper

Kerteminde Kommune implementerer Aula med hjælp fra to projektgrupper, hvor en medarbejder pr. skole eller dagtilbud deltager. Et stort fokus på lokal forankring er nøgleordet for implementeringen af Aula, fortæller Thomas Dreisig Thygesen, der er pædagogisk it-konsulent for skolerne og BPI-projektleder i Kerteminde Kommune. Han forklarer det med et tilbageblik på kommunens BPI-historie:

- Først kom kravet om digitale elevplaner, som skolerne skulle bruge et system til at håndtere. Det ledte til arbejdet med MinUddannelse. I takt med kravene til læringsplatform og sammenhængen med digitale elevplaner opstod der en udvikling med store og hastige ændringer. Det blev en stor mundfuld for mange. Derfor sætter vi fokus på god tid og inddragelse af medarbejdere fra hver enkelt skole og dagtilbud, når vi introducerer Aula, siger Thomas Dreisig Thygesen.

I august lagde han implementeringsplanen ud på KL's dialogportal til inspiration for andre BPI-kontaktpersoner.

Baglandet i front

Projektgrupperne startes op hhv. primo og ultimo 2018. Skolerne vil typisk blive repræsenteret af en PLC-medarbejder med fx en leder, en tillidsrepræsentant og en PLC-gruppe i ryggen derhjemme. Som udgangspunkt etablerer man ikke nye fora for lærere og pædagoger, men der arbejdes i projektets opstart med at finde en god form for de mindre enheder i forhold til repræsentation i central projektgruppe og i forhold til kobling mellem projektgruppe og arbejdet lokalt.

- Med læringsplatformen fik vi ikke arbejdet nok på værdiskabelsen, og det er grupperne en del af løsningen på i forhold til Aula. Deltagerne skal gives rum og kompetencer fra deres ledelser til at hjælpe processen med Aula fremad på netop deres arbejdsplads. De skal spørge sig selv og deres bagland: Hvilken vej går vi? Hvorfor? Hvordan? Og hvad skal vi gøre i vores praksis?, fortæller Thomas Dreisig Thygesen.

Fælles vs. lokalt

Projektgrupperne skal bl.a. drøfte, hvor en fælles Aula-strategi giver mening, og hvor lokalt råderum er bedre, fx i forhold til fildeling og samarbejde med Børn og ungerådgivningen.

- Vi går efter fælles kvalitet og noget ensartethed omkring de enkelte skolers og dagtilbuds brug af Aula. Men med lokalt råderum kan man handle hurtigt på sine problemstillinger, fordi man har lokalt indblik og forståelse, og den mulighed vil vi også gerne have, fortæller Thomas Dreisig Thygesen.

Noget af det, der vil blive drøftet lokalt, er sammenhæng mellem Aula og undervisningsforløb, portfolio, opgaver og samarbejdet med andre aktører som PPR samt forældre.

Tidligt ude

Projektet startes tidligt for at gøde jorden, men også for at kunne opdage fælder og blinde punkter. Det er også vigtigt, at skolerne og dagtilbuddene kan nå at tænke det ind i deres årshjul, understreger Thomas Dreisig Thygesen.

I løbet af dette skoleår får ledergruppen, der består af skolechef, dagtilbudschef, skoleledere og dagtilbudsledere en orientering, så udpeges repræsentanter for skoler og dagtilbud, og så samles de. De lokale projektgrupper vil køre for fuld kraft fra 2018/2019 på skoleområdet og fra 2019/2020 på dagtilbudsområdet.

- Jeg tror på, at planen vil virke, fordi man inddrager medarbejderne og lytter til dem. De vil opleve, at deres praksis er i fokus, og der bliver plads til væsentlige pædagogiske drøftelser, som kan styrke deres professionelle virke. Den gode tid giver bedre mulighed for at vende tingene i fællesskab, forklarer Thomas Dreisig Thygesen.

Velvilje til BPI

Selv med meldingen om et relativt stort ressourcetræk oplever Thomas Dreisig Thygesen velvilje over for BPI og over for at inddrage de forskellige domæner og fagligheder.

Selv lægger han vægt på to ting ved BPI, når han taler med de involverede: Sammenhæng omkring barnet og nemmere adgang til at bruge det digitale til at udvikle både skole og elever.

- BPI er ikke noget, der skal køre på vågeblus, for når vi virkelig går ind i det, gør vi det nemmere for alle fagpersoner at samarbejde om at følge og fastholde, hvad der sker med vores børn og unge. Vi kan bedre holde hånden under de unge mennesker på den måde. Og med en samlet indgang til det digitale kan vi bruge nye undervisningsformer, der ruster vores børn til at håndtere fremtidens udfordringer, siger Thomas Dreisig Thygesen.

Annonce

Annonce