Indhold

26.04.18 12:17

KL arbejder for den danske arbejdsmarkedsmodel

KL arbejder for den danske arbejdsmarkedsmodel

Jens Christian Gjesing fremfører KL's holdning til det nye arbejdsvilkårsdirektiv til SEDEC- underudvalget i Det Europæiske Regionsudvalg

Flere elementer i Kommissionens nye forslag til et arbejdsvilkårsdirektiv går imod den danske arbejdsmarkedsmodel. KL arbejder for at sikre, at direktivforslaget tager højde for den danske tradition for regulering af arbejdsmarkedet.

På et møde i Det Europæiske Regionsudvalg blev Europa-Kommissionens forslag til et nyt direktiv om arbejdsvilkår i EU livligt debatteret.

Europa-Kommissionens formål

Europa-Kommissionens formål med direktivforslaget er at forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere ved at fremme en mere tryg og forudsigelig beskæftigelse samtidig med, at der sikres tilpasning til udviklingen på arbejdsmarkedet. Forslaget indeholder bl.a. nye minimumsrettigheder for arbejdstagere i forhold til fx prøvetid, ret til uddannelse, ret til bibeskæftigelse mv., hvilket strider imod den danske tradition for regulering af arbejdsmarkedet.

Som udgangspunkt anerkender KL Europa-Kommissionens formål med direktivforslaget. Dog anser KL direktivforslaget, herunder de nye minimumsrettigheder, som Kommissionen ønsker at indføre for at gå imod den danske model. KL ønsker således, at det nye arbejdsvilkårsdirektiv skal fortsætte med at være et informationsdirektiv og at minimumsrettighederne derfor skal udgå af direktivforslaget. Flere af forslagene i direktivet vil dertil medføre administrative og økonomiske byrder for kommunerne. Dette er konsekvenser, som KL vil arbejde for at minimere.

KL's repræsentant ved debatten

KL var repræsenteret ved Jens Christian Gjesing, medlem af KL's internationale udvalg, som under debatten tog ordet og understregede at Danmark har en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster. Det sikrer fleksibilitet og tilpasningsevne i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet og en afbalancering af begge parters interesser.

"Der er til stadighed brug for, at vi også på europæisk plan står fast på og har respekt for det velfungerende aftale- og overenskomst system, som vi kender i Danmark" lyder det fra Jens Christian Gjesing.

Særlige udfordringer

Det stod imidlertid klart under debatten, at udfordringerne i forhold til udviklingen af et nyt arbejdsvilkårsdirektiv er forbundet med særlige udfordringer grundet den store diversitet i de nationale arbejdsmarkedsmodeller, som der findes i EU. De forskellige udgangspunkter gør det svært at nå til enighed om en meget detaljeret lovgivning på EU-niveau. Særligt de skandinaviske lande har en særlig tradition for, at det er arbejdsmarkedets parter, der via kollektive overenskomster regulerer løn- og arbejdsvilkår. Dette står i kontrast til, hvad der er gældende i resten af Europa, hvor minimumsrettigheder oftest reguleres ved lov.

KL følger sagen aktivt

Mens Regionsudvalget fortsætter sin behandling af arbejdsvilkårsdirektivet, vil KL således fortsat følge sagen aktivt og vil altså arbejde for, at kommunale holdninger bliver inddraget i den endelige udtalelse. 

KL har prioriteret arbejdsvilkårsdirektivet som en af KL's prioriterede EU-sager, da sagen er vigtig for kommunerne som arbejdsgivere.

Høringssvar

KL har afgivet høringssvar i sagen

Fakta om det nye arbejdsvilkårsdirektiv

Den 22. december 2017 præsenterede Europa-Kommissionen et forslag til et nyt arbejdsvilkårsdirektiv, som erstatning for det nugældende ansættelsesbevisdirektiv.

Hvor arbejdsgiver i det nugældende ansættelsesbevisdirektiv har pligt til at oplyse arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten/ansættelsesforholdet, udvides direktivets omfang med det nye arbejdsvilkårsdirektiv og følgende vil således også være omfattet af direktivet:

  • En udvidelse af omfanget af de oplysninger, der skal tilgå arbejdstager skriftligt, bl.a. ret til undervisning.
  • En udvidelse af den kreds, der skal have et ansættelsesbevis, herunder en stor del af en gruppe der falder ind under begrebet tilkaldevikarer.
  • Indsættelse af definitioner, fx hvorledes ”arbejdstager” og ”arbejdsgiver” skal forstås i forhold til direktivets anvendelsesområde.
  • Et fremrykket tidspunkt for, hvornår ansættelsesbeviset skal modtages.
  • Nye mindsterettigheder for arbejdstagerne, fx om prøvetid, adgang til bibeskæftigelse, træning og oplæring mv.
  • Opdatering af bestemmelser om håndhævelse og beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder efter direktivet.

Det nye direktiv har  til formål at forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere i nye og ikke-standardmæssige ansættelsesformer, samt at øge vilkårenes gennemsigtighed og forudsigelighed, fx ved nul-time kontrakter, vikaransættelser mv.