Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.08.08 09:19

Ændret den 31.05.09

Venskabsbyer: 56% tilbage eller 58% frem

I sommeren 2008 var der en del medieomtale af danske kommuners venskabsbysamarbejde. Budskabet i omtalen var, at opgave- og strukturreformen har betydet en stærk reduktion i antallet af venskabsbyer. Alt efter hvordan man regner på tallene, kan der dog både være tale om tilbagegang og fremgang.

Man kan anlægge mange vinkler på venskabsbysamarbejdet, da det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det er organiseret og hvad indholdet er.

En vinkel – som sidste måneds medieomtale meget kørte på – er tilbagegangen i det totale antal venskabsbyer fra 900 til 507. Altså en tilbagegang på 56%. Det skal understreges, at der i medieomtalen ikke har været tale om egentlige fejl i tal eller øvrige oplysninger.

Reduktionen skyldes, at mange af de kommuner, der har været gennem en sammenlægning, ikke har ønsket at overtage samtlige venskabsbyer, som de gamle kommuner havde.

Men man kunne også stille det op på en anden måde: Hvor de 271 tidligere kommuner i gennemsnit havde 3,3 venskabsbyer, har de 98 nye kommuner i gennemsnit 5,2 venskabsbyer. Altså en fremgang på 58%.

88 danske kommuner har venskabsbyer. Ti kommuner har af forskellige årsager valgt ikke at have det.

Venskabsbyer – tradition og fornyelse

Venskabsbysamarbejdet er således stadig omdrejningspunktet for det internationale arbejde i de fleste kommuner.

Traditionelt kan man sige, at mellemfolkelig kontakt har stået stærkt i venskabsbysamarbejdet. Det gælder kontakt mellem skoler, foreninger, kunstnere, idrætsudøvere mv. Det er aktiviteter, som mange kommuner gerne vil fortsætte.

Men der er også kommuner, der i højere grad ønsker at inddrage andre aktiviteter i venskabsbysamarbejdet. Det gælder f.eks. erhvervsområdet, turisme, oplevelsesøkonomi og erfaringsudveksling mellem venskabsbyernes forvaltninger.

En generel tendens er endvidere, at danske kommuner sætter fokus på, hvordan venskabsbysamarbejdet kan være med til at skabe håndgribelige resultater og aktiviteter. Venskabsbysamarbejdet skal ikke kun afspejle et internationalt engagement – det skal også være et redskab til at skabe udvikling og fornyelse i lokalsamfundet.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes