EU's beslutningsproces er omfattende. Her er et kort overblik over, hvordan EU træffer beslutninger og hvordan danske kommuner har indflydelse på processen.
Den fælles beslutningsprocedure, som er den mest anvendte, består af tre faser:
-
Rådets fælles holdning sendes i andenbehandling i Europa-Parlamentet. Hvis Parlamentet er enig i Rådets fælles holdning, kan forslaget vedtages her. Hvis Parlamentet ikke er enig og fremsætter ændringsforslag, får Kommissionen mulighed for at udtale sig eller evt. fremsætte et nyt forslag. Herefter går forslaget videre til andenbehandling i Rådet, som kan vedtage forslaget med Parlamentets ændringsforslag.
-
Den tredje fase er forligsproceduren, hvor der nedsættes et forligsudvalg fra Rådet og Parlamentet. Dette udvalg samarbejder med Kommissionen om et udkast, som kan godkendes med kvalificeret flertal af forligsudvalgets medlemmer, for så vidt angår både Parlamentets og Rådets repræsentanter. Herefter sendes forligsudvalgets udkast til godkendelse i Parlamentet og Rådet. Godkendes forliget ikke, betragtes lovforslaget som forkastet.
Høringsproceduren og den kommunale indflydelse
Den kommunale indflydelse finder sted, når høringsproceduren står på – i første fase af beslutningsprocessen. Høringsproceduren har sit udgangspunkt i Rom-traktaten fra 1957, hvori det er bestemt, at Parlamentet på en række områder skal høres forud for Rådets vedtagelse af bindende retsakter. Der er tale om en høring, der ikke formelt forpligter hverken Kommissionen eller Rådet, men som reelt kan være og ofte er af betydning for den endelige udformning af Rådets beslutning.
KL er repræsenteret i EU's Regionsudvalg, som har høringsret på forskellige områder, der har kommunal og regional interesse. Efter Regionsudvalgets oprettelse i 1992 var der fem politikområder, hvor udvalget havde obligatorisk høring (økonomisk og social samhørighed, transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsnet, folkesundhed, uddannelse og ungdom samt kultur).
Efter Amsterdam-traktaten i 1999 blev der tilføjet yderligere fem områder (beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, miljø, erhvervsuddannelse, transport). Dermed er der tale om hovedparten af EU's politikområder.
Udover disse obligatoriske høringsområder har Regionsudvalget mulighed for at komme med udtalelser om andre områder, hvis det finder, at emnet har lokal eller regional interesse. Ligeledes kan udvalget komme med såkaldte initiativudtalelser, hvis man finder det nødvendigt eller nyttigt at kommentere på en aktuel sag, der behandles i EU.
Ligeledes kan Europa-Parlamentet høre Regionsudvalget på andre områder, hvis Parlamentet mener, at et forslag vil få væsentlige regionale eller lokale konsekvenser. Regionsudvalget kan også på eget initiativ afgive en udtalelse og dermed sætte emner på EU's dagsorden.
Beslutningsprocessen i Danmark
EU-beslutningsprocessen tager i Danmark udgangspunkt i ministeriernes specialudvalg, som er nedsat af regeringen, regeringens EU-udvalg, regeringens Udenrigspolitiske Udvalg og Folketingets Europaudvalg.
På koordinationssystemets første niveau indgår de ca. 30 specialudvalg. Antallet af specialudvalg varierer fra år til år. Der er ikke faste regler for, hvornår problemerne/sagerne forelægges specialudvalgene, men typisk underrettes de hurtigst muligt af den danske repræsentant i Kommissionens ekspertkomité eller så snart man påbegynder udarbejdelsen af et nyt forslag. I specialudvalgene kan relevante organisationer søge om at blive medlem og hermed få høringsret i forhold til tiltag på deres område.
KL's Internationale udvalg samarbejder med Folketingets Europaudvalg og mødes to gange årligt i et uformelt netværk, der også omfatter de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Formålet med dette netværk er gensidigt at orientere hinanden om, hvad der sker i de forskellige institutioner.