Danmark overtager den 1. januar 2012 formandskabet i EU. Som optakt hertil har KL analyseret samspillet mellem EU og kommunerne. På en række opgaveområder er EU med til at sætte rammerne for myndighedsudøvelsen i de danske kommuner.
KL's analyse bekræfter, at der er en direkte sammenhæng mellem EU og kommunalpolitikken. EU beskæftiger sig med en række områder, som er grænseoverskridende og som hænger tæt sammen med velfærdssamfundet og dets udvikling.
Analysen undersøger samspillet mellem EU og kommunerne ud fra sagerne på udvalgte kommunalbestyrelsers dagsordener. Det samlede resultat viser, at EU påvirker kommunerne i over halvdelen af de undersøgte kommunalbestyrelsessager. 444 ud af 830 sager påvirkes af EU.
Det svarer til 53% af sagerne på kommunalbestyrelsernes dagsordener.
På nogle kommunale opgaveområder er samspillet mellem EU og kommunerne særlig tydelig. Blandt de områder kan nævnes:
- Konkurrenceområdet (udbudsreglerne)
-
Miljøområdet
-
Klima- og energiområdet
Læs hovedkonklusioner, eksempler og baggrund samt information om KL's arbejde i EU i pjecen "KL, EU og kommunerne – hvem, hvad, hvorfor".
Pjecen kan hentes til højre.