Kommuner i Norden har en lang tradition for at samarbejde med hinanden. Men samarbejdet står over for store forandringer. De nordiske lande ændrer i disse år den kommunale struktur, der skal tages stilling til venskabsbysamarbejdet, og den nordiske tradition for foreningsarbejde udfordres af andre fritidsaktiviteter. Der er dog god grund til at være optimistisk.
Det viste et seminar den 8.-9. juni 2007 i den norske by Hamar, som foreningen Norden i Norge var vært for. Seminaret samlede 104 deltagere, heraf ti fra danske kommuner.
Seminarets konklusion var, at kan vi udvikle og forny såvel det nordiske samarbejde som det frivillige foreningsarbejde, vil det være med til at gøre Norden til en global vinderregion.
Venskabsbyer eller projektsamarbejde
De to dage i Hamar bød på mange nye idéer til fornyelse af venskabsbysamarbejdet – bl.a. fra den norske kommune Sør-Fron. Dens venskabsbysamarbejde lå frem til 2006 i dvale, men nu er der pustet nyt liv i samarbejdet med venskabsbyerne. Og hvor man tidligere afholdt generelle udvekslinger, satser man nu på tematiske møder for politikere og medarbejdere fra venskabsbyerne – om emner som miljø, erhvervsudvikling og kultur.
På seminaret var der også en præsentation af projektet "Tilvækstkorridoren" mellem det svenske len Värmland og de norske fylker Akershus, Hedmark og Østfold. Projektet skal skabe samarbejde i det svensk-norske grænseområde inden for infrastruktur, erhvervsliv, kontakt mellem offentlige myndigheder og fælles markedsføring. "Tilvækstkorridoren" var medarrangør af seminaret.
Projektet er et eksempel på, at der foregår stadig mere aktivitet hen over grænserne mellem de nordiske lande, sådan som vi også kender det fra Øresundsregionen. Det er derfor vigtigt at være åben over for andre former for samarbejde mellem kommuner i Norden end lige venskabsbysamarbejde.
Samtidig med at vi holder fast i venskabsbysamarbejdet, udtrykte flere deltagere i seminaret interesse for, at nordiske kommuner også samarbejder om projekter, der kan være tidsbegrænsede – og åbne mulighed for støtte fra EU eller Nordisk Ministerråd.
Foreningsarbejde – den fjerde statsmagt
Venskabsbysamarbejde hænger tæt sammen med det frivillige foreningsarbejde, der på seminaret var genstand for et oplæg af Dagfinn Sundsbø, medlem af det norske Storting. Han sagde, at når de nordiske lande gang på gang bliver fremhævet i internationale undersøgelser for kreativitet og innovation, så skyldes det i høj grad vores tradition for frivilligt foreningsarbejde.
Her tilegner man sig egenskaber som tillid, omstillingsevne og lighed mellem mennesker, som er nøglen til succes på arbejdsmarkedet. Dagfinn Sundsbø mente, at det ikke er pressen men foreningsarbejdet, der fortjener at blive kaldt den fjerde statsmagt.
At foreningsarbejdet dog ikke foregår problemfrit, viste et oplæg af Ronny Svensson fra Småkom, et netværk for de små kommuner i Sverige. Han sagde, at et stort problem for de små kommuner i Sverige er fraflytningen fra land til by. Det har også konsekvenser for foreningsarbejdet, der går i stå i de mindre kommuner. Udvikling af foreningslivet er derfor en afgørende faktor for, om det vil lykkes de mindre kommuner at bremse fraflytningen.
Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet har forsket i det nordiske foreningsarbejde. Han præsenterede på seminaret et optimistisk syn på foreningsarbejdet. Hans konklusion var, at det især er foreningsaktiviteter, der opfylder den enkeltes behov for idræt, kunst og hobbyer, der står stærkt. Derimod ser fremtiden knap så lys ud for foreninger med et politisk eller religiøst sigte, der præges af tilbagegang og medlemmernes stigende alder.
Mere fokus på at opfylde den enkeltes behov kunne være vejen frem for foreningsarbejdet. Det er også her, at foreningsarbejdet tydeligst mærker konkurrencen fra andre fritidsaktiviteter – fra fitnesscentre til udlandsrejser.
Norden i forandring
På seminaret var der fire oplæg om ændringerne i den administrative struktur i de nordiske lande. Ligesom reformen i Danmark forbereder de andre lande forandringer:
-
Finland står over for kommunesammenlægninger, der vil reducere antallet af kommuner fra de nuværende 416 til ca. 130
-
Sverige satser på større regioner – 6-9 len i fremtiden. Derudover mulighed for, at kommuner frivilligt kan fusionere, og en reform af den økonomiske udligning mellem kommunerne
-
Norge diskuterer en regional reform med færre fylker – måske blot syv i fremtiden. Dog er Norge stadig i idéfasen, hvor ingen endelig beslutning er truffet
Målet med reformerne er at sikre de offentlige myndigheders effektivitet og økonomi. Men diskussionen på seminaret viste også, at vi kan forvente, at kommunerne i fremtiden målrettet vil arbejde for at blive attraktive steder for bosætning, de vil lægge vægt på turisme og oplevelsesøkonomi og have et internationalt udsyn.
Her ligger et stor potentiale for foreninger, venskabsbyer og det nordiske samarbejde. Ved at være en aktiv medspiller i kommunernes ønske om udvikling er det ikke nostalgiske minder, det drejer sig om. Det er løsninger på fremtidens udfordringer.