Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

18.05.07 13:26

Ændret den 31.05.09

NEFCO – kapital til miljøinvesteringer i Østeuropa

NEFCO (Nordic Environment Finance Corporation) er en nordisk finansieringsordning, der indskyder kapital i miljøprojekter i en række østeuropæiske lande. Den blev grundlagt i 1990 af de fem nordiske lande, og råder over en kapital på over 100 mio. euro, som investeres i forskellige miljøprojekter.

Formål med støtteordningen

Projekter, der støttes af NEFCO, skal have en forbedrende effekt for miljøet i Norden – eksempelvis ved at reducere forureningen i Østersøen. NEFCO's rolle er at indskyde kapital i miljøprojekterne for herved at minimere deres finansielle risici.

Målgruppe – hvem kan søge?

NEFCO retter sig mod miljøprojekter i Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukraine og Nordvestrusland.

Ordningen kan være relevant for danske kommuner med miljøprojekter i disse lande. F.eks. har Viborg Kommune etableret vandrensningsanlæg i Estland og Letland med finansiering fra NEFCO. 

Hvilke aktiviteter gives der støtte til?

Projekterne under NEFCO kan relatere sig til enten modernisering af industri- og energianlæg, forbedring af kommunes miljøbeskyttelse inden for spildevandsrensning og håndtering affald eller udviklingen af miljøvenligt udstyr og serviceydelser.

Projekterne skal opfylde følgende krav: 

  • Skal finde sted i et af NEFCO's modtagerlande

  • Have en positiv virkning på miljøet

  • Projektet skal være baseret på et langsigtet samarbejde omkring miljøinvesteringer, der eksempelvis finder sted gennem et joint venture-samarbejde mellem forskellige partner

  • Der skal være deltagelse i projektet af en virksomhed eller institution fra et nordisk land

  • Projektet skal være levedygtigt – finansielt og teknisk

Finansiering

Projektfinansieringen sker i form af enten lån, der gives på markedsvilkår, og/eller indskud af aktiekapital i miljøselskaber. Ved indskud af aktiekapital vil NEFCO dog aldrig påtage sig aktiemajoriteten. NEFCO kan maksimalt investere 3 mio. euro i et projekt. Kun i særlige tilfælde vil NEFCO medfinansiere projekter gennem egentlige tilskud.

Ansøgningsfrister

Yderligere oplysninger om ansøgningsfrister og vilkår for ansøgninger fås hos NEFCO.

Yderligere information

NEFCO ligger i Helsinki og kan kontaktes for yderligere information på nedenstående adresse og hjemmeside (på engelsk):

NEFCO
Fabiansgatan 34
P.O. Box 249
FI-00171 Helsinki
Telefon +358 (0) 10 618 003
Fax +358 9 630 976
E-mail info@nefco.fi
Hjemmeside www.nefco.fi

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes