Socialfonden under mål 2-programmet er en del af EU's strukturfonde og støtter projekter, der handler om arbejdsmarkedet.
Formål med støtteordningen
Socialfonden er et led i EU's regionalpolitik, der sigter mod at nedbringe de økonomiske og sociale forskelle mellem Europas regioner. Gennem Regionalfonden, Socialfonden og Samhørighedsfonden kan der søges om støtte til projekter, der udvikler EU's regioner. EU's strukturfondsprogrammer for 2007-2013 er inddelt i tre indsatsområder, hvoraf Socialfonden hører under mål 2.
Mål 2 erstatter de tidligere mål 2 og 3 (perioden 2000-2006). Det "nye" mål 2 dækker regional konkurrencedygtighed og beskæftigelse. I Danmark kan der søges støtte til projekter under mål 2 gennem Regionalfonden og Socialfonden, der hver har sit eget program. Danmark vil i perioden 2007-2013 modtage 512 mio. kr. årligt under Regional- og Socialfonden til sammen.
Socialfondsprogrammet for 2007-2013 hedder "Flere og bedre jobs". Tematisk spænder projekterne vidt: Kompetenceudvikling af ansatte, fremme af iværksætterkultur, integration af indvandrere, forskning og analyse på arbejdsmarkedsområdet samt indslusning af marginaliserede grupper er bare nogle af de temaer, inden for hvilke projekterne udvikler nye tilgange og metoder. Nedenfor vil programmets prioriteter og indsatsområder kort blive gennemgået ud fra en kommunerelevant sammenhæng.
Målgruppe – hvem kan søge?
De typiske ansøgere er aktører og netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, viden- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Kommuner kan søge Socialfonden om støtte til projekter, som f.eks. handler om at skabe flere jobs og udvikling af medarbejdernes kompetencer.
Hvilke aktiviteter gives der støtte til?
Socialfondsprogrammet for 2007-2013 består af to prioriteter:
Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job)
Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job)
Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke er delt ind i følgende indsatsområder:
-
1a Udvikling af menneskelige ressourcer
-
1b Innovation, videndeling og videnopbygning
-
1c Anvendelse af ny teknologi
Nedenfor vil disse indsatsområder blive gennemgået ud fra en kommunerelevant vinkel.
1a Udvikling af menneskelige ressourcer
Under dette indsatsområde er der lagt vægt på:
-
Rammer for ledelses- og organisationsudvikling med fokus på de regionale rammer for ledelses- og organisationsudvikling. Formålet er at sikre virksomhederne adgang til professionelle ledere. Da denne målsætning er møntet på virksomheder, vil den ikke blive gennemgået yderligere her, men der kan læses mere i Socialfondsprogrammet
-
Udbud af relevante kompetencer, der fokuserer på opkvalificering af arbejdsstyrken
De udfordringer, der identificeres i Socialfondsprogrammet i forbindelse med opkvalificering af arbejdsstyrken er:
Relevante områder for Socialfondsindsatsen i forhold til kommuner er:
-
Tilpasning af uddannelser til virksomhedernes kompetencekrav, f.eks. gennem udvikling af kursustilbud, metoder, der kan være rettet mod bedre inddragelse af miljøhensyn, socialt udsatte grupper i arbejdsstyrken eller innovationsteknikker såsom Lean
1b Innovation, videndeling og videnopbygning
Socialfondsindsatsen på dette område har mindre relevans for kommuner, da den især fokuserer på virksomheders evne og forudsætninger for innovation. Der er her fokus på uddannelse og tilrettelæggelse af produktion i virksomheder mhp. bedst muligt at udnytte de menneskelige ressourcer. Socialfondsindsatser, der styrker rammebetingelserne for innovation, kan omfatte:
1c Anvendelse af ny teknologi
Udbredelsen og anvendelsen af nye teknologier sigter mod, at virksomheder i højere grad skal kunne anvende og gøre brug af ny teknologi. Rammebetingelserne for ny teknologi kan styrkes gennem en mere konsekvent gennemført digitalisering. Indsatsområder omfatter både digital forvaltning og en bredere adgang til viden om ny teknologi.
Kommunerelevante indsatser under dette område kunne være:
Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere jobs)
Målene for prioritet 2 er højere beskæftigelsesfrekvens, en styrket iværksætterindsats og bredere adgang til ny teknologi i jobsammenhæng. Indholdsmæssigt ligger målene inden for Socialfondsforordningens områder om:
-
Forbedring af adgangen til beskæftigelse og vedvarende integration på arbejdsmarkedet for arbejdssøgende og inaktive, forebyggelse af arbejdsløshed, især langtids- og ungdomsarbejdsløshed og forlængelse af den erhvervsaktive periode og øget beskæftigelse
-
Styrkelse af dårligt stilledes sociale integration med henblik på at få disse i varig beskæftigelse og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Målene for prioritet 2 er delt ind i tre indsatsområder:
-
2a Menneskelige ressourcer
-
2b Etablering og udvikling af nye virksomheder
-
2c Anvendelse af ny teknologi
2a Menneskelige ressourcer
Udvidelse af arbejdsstyrken kan foregå gennem en forstærket indsats over for grupper af seniorer, handicappede og indvandrere uden arbejde gennem fleksible arbejdsformer eller særligt tilrettelagte forløb for medarbejdere med anden etnisk baggrund. For kommunerelevante indsatser se nedenfor:
Seniorer
Her tænkes på tilskyndelse til senere tilbagetrækning, og en konkret Socialfondsindsats kunne f.eks. vedrøre udvikling af bedre samspil mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv for seniorer og andre grupper mhp. indslusning i virksomheden af ledige efter gennemførelsen af særligt tilrettelagte forløb.
Indvandrere
I forhold til indvandrere er der identificeret et behov for ekstra indsatser på to områder, dels bedre synliggørelse af denne gruppes ressourcer, dels en målrettet indsats for at udvide virksomhedernes rekrutteringsperspektiv. Eksempler på dette kunne være:
Handicappede
Nedbrydelse af handicapbarrierer er en vigtig måde at udvide arbejdsstyrken på. I forhold til nedbrydelse af handicapbarrierer kan Socialfondsprojekter handle om:
Andre barrierer
Socialfondsprojekter kan også fokusere på andre uudnyttede arbejdskraftreserver og kan f.eks. vedrøre:
2b Etablering og udvikling af nye virksomheder
Socialfonden støtter iværksætterkultur og satsning på udvikling af menneskelige ressourcer gennem initiativer og partnerskaber mellem iværksættere, rådgivere, etablerede virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder, herunder kommuner.
Vigtige rammebetingelser for iværksættere er udbud af offentlig og privat rådgivning. Socialfondsindsatser af relevans for kommuner kan bl.a. dreje sig om:
Af andre rammebetingelser, der ikke vil blive gennemgået yderligere her, da dette i højere grad er møntet på virksomheder, kan nævnes iværksætterkompetencer, iværksætterkultur og venturekapital. For yderligere information, se linket til Socialfondsprogrammet "Flere og bedre jobs" i slutningen af denne tekst.
2c Anvendelse af ny teknologi
Kendskabet til ny teknologi ønskes udbredt hos alle grupper. Derfor er det væsentligt, at anvendelsen af ny teknologi indgår alle steder i undervisningsplaner og efteruddannelsestilbud. En kommunerelevant Socialfondsindsats kan f.eks. være:
-
Initiativer, der sikrer at flere mennesker, herunder mennesker i yderområderne, kan anvende Internettet i jobsammenhæng
Finansiering
Der ydes op til 50% medfinansiering fra EU. Der ydes ikke støtte til projekter, der ville være gennemført uden strukturfondsstøtten. Socialfondsstøttede aktiviteter skal således være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område.
Ansøgningsfrister
Det er de regionale vækstfora, der indstiller strukturfondsprojekter til tilsagn eller afslag hos Erhvervsstyrelsen. Man skal derfor søge via sekretariatet for det regionale vækstforum i den region, hvor projektet er hjemmehørende. Der kan være forskellige ansøgningsfrister og processer fra vækstforum til vækstforum. Deadline for ansøgning er typisk løbende og ansøgningen behandles derefter på et efterfølgende møde. For yderligere information og ansøgningsskemaer, se linket de regionale vækstforas hjemmesider.
Yderligere information