Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.02.07 10:11

Ændret den 31.05.09

Litteratur om EU-projekter

EU-projekter kræver altid en god forberedelse. Her er omtale en række bøger med inspiration og baggrundsviden til arbejdet.

EU-tilskud – en oversigt over programmer, lån, kontrakter og støtteordninger
Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, 2011, 196 sider

Der er tale om kort og koncis information om de enkelte ordninger. Selvfølgelig kan man ikke udarbejde en ansøgning om EU-støtte på baggrund af korte beskrivelser af ordningerne, og for hver støtteordning er der derfor også oplysninger om, hvor man kan få mere at vide – på hjemmesider, hos kontaktpersoner, hos de instanser der administrerer de enkelte ordninger osv. Findes on line på: http://ec.europa.eu/danmark/publikationer/tilskud/index_da.htm

 

Håndbog i EU-projekter
Af Jesper Langergaard, Philip Sønderberg og Pia Hegner. Akademisk forlag, 2003, 183 sider 

Bogen er skrevet til kommende og nuværende projektledere som en hjælp til at kunne gennemføre et projekt fra den spæde projektidé til detailplanlægning, budget, styring og gennemførelse af projektet med internationale partnere. Bogen indeholder desuden vejledning til evaluering, formidling af resultater og regnskabsaflæggelse. I bogen er der mange konkrete anvisninger og praktiske råd, der først og fremmest baseret på tidligere og nuværende projektlederes erfaringer.

 

Projektledelse – teori og praksis
Af Bjarne Kousholt. Nyt teknisk forlag, 2006, 508 sider

Den tungeste bog i mands minde om projektledelse – en enormt omfattende og detaljeret bog. Man fristes til at sige, at den har det hele med – også omfattende illustrationer. Ordet praksis betyder konkret, at bogen indeholder omkring 200 cases, som understøtter og illustrerer bogens systematiske og klare tekst.

 

Projektledelse
Frank Madsen. Børsens Forlag, 2006, 100 sider

Bogen indgår i Forlaget Børsens serie "Kort til viden". Forfatteren er Frank Madsen fra PA Consulting. Bøgerne i denne serie er korte, overskuelige og præcise. Det gælder også denne bog. Nogle af emnerne er: Projektet og den overordnede strategi, business-casen, forankring, den effektive projektleder, udvikling af projektkompetencer, undgå gentagelser og udnyt organisationens kompetencer. 

 

EU-projekter i praksis
Af Lene Bak. Udgivet af Århus Amt, 1994, 106 sider

En god og pædagogisk oversigt over hele forløbet omkring EU-projekter. Med baggrund i amters og kommuners erfaringer med at samarbejde tværnationalt præsenteres generelle metoder og redskaber til brug for samarbejde i projekter, der er EU-finansierede.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes