KL har vundet en rammekontrakt hos det svenske udviklingsministerium, SIDA som ledende firma i et konsortium bestående af Nordic Consulting Group, The Owls (Sverige), IntermediateNCG Kenya samt det Danske Institut for Menneskerettigheder.
En række projekter inden for demokrati og offentlig administration vil nu blive udbudt, som KL og de andre konsulentfirmaer kan byde på. Rammekontrakten løber over to år. Typen af opgaver kan være landerapporter, tematiske analyser, policy og strategiudvikling samt skrivebordanalyser (desk studies), kapacitetsopbygning m.m..
Det er primært inden for områderne offentlige finanser, offentlig administration, lokaldemokrati samt politiske institutioner og politisk/folkelig deltagelse, opgaverne vil blive udbudt.
Har du erfaring med arbejde inden for disse felter i udviklingslande, og er du interesseret i at arbejde for os som konsulent på korttidsopgaver, så send venligst dit cv til Eva Jacobsen, ecj@kl.dk, tlf. 33 70 3203.