EU er gået i gang med at forberede en ny strategi for vækst og beskæftigelse i Europa. Der er tale om en afløser for den såkaldte Lissabon-strategi, der siden 2000 har været EU's plan for at styrke økonomien i Europa.
Lissabon-strategien udløber efter planen i år. EU's nye strategi får navnet EU2020.
KL er meget positiv over for den nye strategi – der vil stå centralt i EU-landenes bestræbelser på at få Europa ud af finanskrisen. Samtidig opfordrer KL til, at EU inddrager kommunerne mere i strategien. Det er således kommunerne, der i høj grad skal føre strategiens indhold ud i livet – det gælder områder som uddannelse, arbejdsmarked og klimaspørgsmål.
KL's høringssvar kan hentes til højre.