Opgave- og strukturreformen var for mange kommuner en anledning til at se nærmere på det fremtidige venskabsbysamarbejde. Udfordringerne drejede sig både om, hvilke venskabsbyer kommunen skulle have, og om indholdet af samarbejdet.
Venskabsbysamarbejdet er en aktivitet, der startede i årene efter 2. verdenskrig. Tanken var, at kontakt mellem mennesker i kommuner i forskellige lande kunne være med til at forebygge mistillid mellem folkeslag – og dermed krig.
Rammerne om samarbejdet
Der eksisterer ikke et egentligt lovgrundlag for reguleringen af samarbejdet, men kommunalfuldmagten sætter naturlige grænser for aktiviteternes karakter – der må kun være tale om internationale udviklings- og projektaktiviteter, og ikke egentlig udenrigspolitik.
En venskabsbyforbindelse er altid baseret på en skriftlig aftale mellem den danske kommune og den udenlandske venskabsby. Der er ingen fast skabelon for en sådan aftale, men den vil typisk indeholde en beskrivelse af formålet og indholdet af venskabsbyforbindelsen og samarbejdsformen (hvor tit skal man mødes osv.). Der findes også såkaldte kæder af venskabsbyer – det dækker f.eks. over fire kommuner i fire forskellige nordiske lande, der alle er venskabsbyer med hinanden.
Det er også forskelligt, hvor i en dansk kommune, venskabsbysamarbejdet er forankret. I de fleste kommuner er det byrådssekretariatet eller borgmesterkontoret, der har ansvaret. Men der er også kommuner, hvor det enten ligger i en fagforvaltning – f.eks. skoleforvaltningen – eller hvor en forening eller borgerkomité i kommunen har ansvaret.
En strategi for venskabsbysamarbejdet
Overvejelserne om det fremtidige venskabsbysamarbejde kan med fordel indebære, at kommunen – i tilslutning til aftalerne med de enkelte venskabsbyer – vedtager en strategi, handlingsplan eller byrådsbeslutning om venskabsbysamarbejdet. Kommunen kan dermed få udstukket rammer og pejlemærker for det fremtidige arbejde.
Dokumentet kan indeholde en beskrivelse af visionen for venskabsbysamarbejdet og hvordan de forskellige dele af kommunen kan drage nytte af samarbejdet. Der kan også være mere praktiske bestemmelser om bl.a. økonomi, personale og hvordan samarbejdet skal administreres.
Hvis kommunen i forvejen har en strategi, handlingsplan eller byrådsbeslutning om venskabsbysamarbejdet, kan det overvejes, om ikke de mange forandringer – bl.a. foranlediget af opgave- og strukturreformen – kan være en anledning til at revidere eller opdatere dokumentet.
En bred vifte af aktiviteter
Danske kommuner samarbejder med deres udenlandske venskabsbyer om en bred vifte af aktiviteter.
I KL's internationale undersøgelse i 2005 blev kommunerne spurgt om, hvilke aktiviteter de gennemfører med venskabsbyerne. 89% svarede, at de har mellemfolkelig udveksling mellem borgere, mens 86% svarede, at de har kontakt mellem kommunalpolitikere. 62% sagde, at de gennemfører erfaringsudveksling mellem kommunale embedsmænd.
Blandt de mindre udbredte aktiviteter var samarbejde med venskabsbyer på erhvervsområdet og udveksling af medarbejdere. Ved begge aktiviteter svarede 26% af kommunerne, at de har erfaringer. Slutteligt svarede blot 18%, at de har erfaringer med samarbejde med venskabsbyerne om EU-projekter.
Det er svært at sige, hvad de ideelle aktiviteter i venskabsbysamarbejdet er. Men netop de tre knap så udbredte aktiviteter i undersøgelsen kunne være værd at overveje:
-
Erhvervsområdet. Formålet med venskabsbysamarbejdet kan her være at få knyttet kontakt mellem virksomheder og lære af hinandens strategier for lokal erhvervspolitik og erhvervsservice. Der sker i disse år store forandringer af mange virksomheders udvikling og produktion. Det bør derfor overvejes, om venskabsbyerne kan bruges til aktiviteter, der i sidste ende indebærer resultater for det lokale erhvervsliv i form af nye kunder, underleverancer eller produktionssamarbejde.
-
Medarbejderudveksling. En målrettet aktivitet til indhentning af erfaringer og idéer mellem venskabsbyer er udveksling af medarbejdere. Der tænkes her på korte udvekslinger på 1-2 uger, hvor en medarbejder inden for sit fagområde følger arbejdet i den udenlandske venskabsby. Udover at kommunen på denne måde indhenter udenlandske erfaringer og idéer, vil aktiviteten også være spændende og udviklende for den enkelte medarbejder. Og ofte kan en udveksling gennemføres for et rimeligt beløb.
-
EU-projekter. Inden for mange af de kommunale områder findes der EU-programmer eller nordiske ordninger med støtte til udviklingsprojekter på områder skole, kultur, miljø, energi og erhvervsliv. Ofte er det et krav, at der i projektet indgår samarbejdspartnere fra forskellige lande. Derfor kunne et projektsamarbejde med venskabsbyerne overvejes. Udover at få adgang til støttemidler, kan et projektsamarbejde også være en indgang til ny viden og nye kontakter i venskabsbyerne.
Skole- og kulturområdet
Samtidig kan der være god grund til at fastholde de traditionelle aktiviteter med venskabsbyerne. Det gælder bl.a. inden for skole- og kulturområdet.
På skoleområdet har der de seneste år været en debat om, at folkeskolen i stigende grad skal indeholde en international dimension. Formålet er at ruste elever til en fremtid med stigende globalisering. I Globaliseringsrådets rapport "Fremgang, fornyelse og tryghed" fra 2006 blev der f.eks. foreslået: "Skolerne skal sikre, at alle elever i folkeskolen i løbet af deres skoletid deltager i mindst ét internationalt projekt". Det indebærer således nye perspektiver for udvikling af venskabsbysamarbejdet på skoleområdet.
Kulturområdet er også præget af stigende internationalisering. Mange kommuner ønsker at tiltrække turister og være vært for internationale kultur- og sportsbegivenheder. Det hænger sammen med hele diskussionen om oplevelsesøkonomi. Mange mennesker anvender mere tid og penge på kultur, fritidsaktiviteter, turisme og rejser. Her ligger der også muligheder for udvikling i kommunerne – ikke blot for kulturel udvikling, men også for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Denne dimension kunne også inddrages i venskabsbysamarbejdet.
Brug KL
KL tilbyder kommunerne information og rådgivning om venskabsbysamarbejde, herunder relevante støtteordninger til aktiviteter mellem venskabsbyer. KL er det danske kontaktpunkt for EU-støtteordningen "Europa for borgerne", der bl.a. giver støtte til venskabsbysamarbejde.
KL besvarer gerne henvendelser om venskabsbysamarbejde pr. telefon og e-mail. En anden mulighed er, at KL holder et oplæg eller foredrag på et møde i en kommune. Det kan enten være i forbindelse med et internt arrangement for kommunens medarbejdere eller et besøg fra en venskabsby.
Endelig vil KL gerne medvirke til, at der udveksles gode idéer og erfaringer mellem kommunerne. Det sker bl.a. gennem afholdelse af seminarer og kurser om venskabsbysamarbejde samt oversigten over det internationale arbejde i de danske kommuner. Oversigten findes på KL's hjemmeside på adressen www.kl.dk/international