Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

06.02.07 12:27

Ændret den 31.05.09

Grundtvig – støtte til voksenuddannelse

Grundtvig-programmet støtter projekter, der fremmer voksnes interesse for og adgang til voksenuddannelse. Grundtvig støtter også efteruddannelse til undervisere som arbejder inden for voksenuddannelsessektoren.

Formål med støtteordningen 

Projekterne under Grundtvig retter sig mod voksne med kort uddannelsesbaggrund, dvs. voksne der mangler basale færdigheder, ikke har afsluttet et grundskoleforløb eller af andre grunde er økonomisk og socialt sårbare.

Grundtvig er en del af EU's nye program Livslang Læring, der strækker sig over årene 2007-2013.

Målgruppe – hvem kan søge?

Grundtvig-programmets målgruppe er alle over 25 år, men også unge voksne fra 16-24, som ikke længere er under uddannelse og for hvem folkeskolens og ungdomsuddannelsernes sædvanlige tilbud ikke har været vellykkede, er en del af målgruppen.

Hvilke aktiviteter gives der støtte til?

Undervisere, ledere og andre beskæftiget med voksnes læring kan søge tilskud til deltagelse i:

  • Efteruddannelseskurser. Kurser i udlandet. 1-6 uger

  • Undervisningsophold, selvtilrettelagt studiebesøg, evt. seminardeltagelse. 2-3 dage til 12 uger. Høj prioritet til aktiviteter af minimum 5 dages varighed

  • Grundtvig Assistentophold. Undervisnings eller andet arbejdsophold ved relevant læringsaktivitet i udlandet. 12-45 uger

  • Kontaktseminarer mhp. at en institution/organisation efterfølgende søger om et Læringspartnerskab eller et Volontørprojekt for seniorer

  • Forberedende besøg mhp. at en institution/organisation efterfølgende søger om et Læringspartnerskab, et Volontørprojekt eller et større multilateralt projekt

Institutioner, organisationer og andre, som udbyder læringsaktiviteter for voksne, kan søge tilskud til:

  • Grundtvig Læringspartnerskab. Projekter på 2 år

  • Grundtvig Senior Volontør. Projekter på 1-2 år

  • Grundtvig Workshop; læringsaktiviteter med voksne kursister/deltagere fra flere lande. 5-10 dage

  • Desuden kan man uden tilskud være vært for Grundtvig assistenter fra udlandet. 13-45 uger

Kursister og andre deltagere i læringsaktiviteter for voksne kan individuelt søge deltagelse i:

  • Grundtvig Workshop i udlandet. 5-10 dage

  • Grundtvig Volontørophold i udlandet for seniorer. 3-8 uger

Hvad kan man søge tilskud til hos Europa-Kommissionen i Bruxelles?

  • Multilaterale projekter. Større produktorienterede projekter

  • Tematiske netværk. Bred platform for diskussion og udveksling

  • Ledsageforanstaltninger. Supplerende aktiviteter

Finansiering 

Finansieringsgraden varierer fra projekttype til projekttype. Dog skal man altid være indstillet på at egenfinansiere en vis del af projektet.

Ansøgningsfrister

Der er løbende ansøgningsfrister til de forskellige dele af Grundtvig. Et overblik over deadlines fås på Grundtvigs hjemmeside (nedenfor).

Yderligere information

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og er dansk kontaktpunkt på Grundtvig og kan kontaktes på følgende adresse:

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Bredgade 36
1260 København K.
Tlf. 33 95 70 00
Fax 33 95 70 01
E-mail iu@iu.dk 
Hjemmesider www.iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/livslang-laering/grundtvig og
ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc86_en.htm

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes