EU har en række støtteordninger, som åbner mulighed for, at man kan søge om støtte til udviklingsprojekter. Der skal være tale om projekter, der indebærer nye og innovative løsninger på samfundsmæssige problemstillinger.
I 2010 udgør EU's budget 129 mia. euro. Det er et stort budget, men også et budget, der retter sig mod hele 450 mio. europæere i de 27 EU-lande samt de aktiviteter i tredjelande, som EU støtter. EU's administration udgør kun 5% af budgettet. Resten af budgettet kommer virksomheder, forskningsinstitutioner, landbrug, kommuner mv. til gode i form af en række støtteordninger, af hvilke der er ca. 300 forskellige.
Hvorfor EU-projekter?
Hvis man stiller spørgsmålet "Hvorfor EU-projekter?" til én, der skal i gang med et EU-projekt, og én, der lige har afsluttet et EU-projekt, får man typisk forskellige svar.
Når man gerne vil i gang med et projekt, skyldes det ofte udsigten til medfinansiering fra EU – altså penge. EU har støtteordninger på forskellige områder. Det gælder alt fra uddannelse, ligestilling og venskabsbysamarbejde til egnsudvikling, erhvervsfremme og miljø. Derfor er det helt naturligt at undersøge, om der i forhold til en kommunes udviklingsaktiviteter er økonomisk støtte at hente.
Men man skal samtidig være opmærksom på, at de fleste EU-projekter forudsætter, at man samarbejder med partnere i andre EU-lande. Det kan umiddelbart virke som en hæmsko, men giver netop mulighed for at lære af de øvrige partneres erfaringer på området. Derfor er det vigtigt, at man indledningsvis bruger den fornødne tid og de fornødne ressourcer på at finde de rigtige partnere.
Når man ser tilbage på et gennemført projekt, drejer indtrykket sig derfor ikke kun om penge. Et vigtigt udbytte af et EU-projekt er også samarbejdet med relevante partnere og indhentningen af viden og erfaringer.
Det er derfor vigtigt at understrege, at EU-projekter ikke kun er et spørgsmål om penge. EU-projekter skal også ses som et effektivt redskab til internationalisering i kommunen.
Muligheder og barrierer
Blandt danske kommuner er interessen for at deltage i EU-finansierede projekter derfor stor. En kommune kan have et stort udbytte af at deltage i EU-projekter, og hvis man griber det rigtigt an, vil arbejdsprocessen også være lærende.
Men samtidig kan der være mange barrierer for at deltage i EU-projekter. Det kan være tidskrævende at holde sig orienteret om deadlines og krav for de forskellige støtteordninger. Det indebærer et stort stykke arbejde at skrive en ansøgning, og man kan ikke være sikker på, at ens ansøgning bliver godkendt til at modtage økonomisk tilskud. Endelig kan der være meget administrativt papirarbejde forbundet med at gennemføre og afslutte et EU-projekt.
Arbejdet med EU-projekter kræver derfor en vis professionalisering – at der er medarbejdere med de rette færdigheder og den nødvendige tid til at sætte gang i projektarbejdet.
En løsning kan være at give en eller flere medarbejdere i kommunen ansvar for at sætte gang i projektarbejdet – at holde øje med relevante støtteordninger og hjælpe de forskellige kommunale forvaltninger og institutioner med at udarbejde ansøgninger og med at gennemføre EU-projekter. Der er altså ikke tale om, at en projektmedarbejder skal stå for hele projektet fra A til Z. Medarbejderen skal mere være igangsætter og sparringspartner i forhold til de egentlige projektpartnere i de kommunale forvaltninger og institutioner.