Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.09.11 12:23

Ændret den 13.09.11

Klar til at bruge EfterUddannelse.dk per 1. november?

Er din kommune forberedt på at tage den nye portal, EfterUddannelse.dk, i anvendelse? Hvis ikke, er der grund til at spidse ører. Er kommunerne ikke parate til digitaliseringen fra den 1. november 2011, kan de nemlig ikke ansøge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud for de medarbejdere, der er på AMU-kurser. Deltag i et infomøde, der gør dig klar til digitaliseringen på en eftermiddag.

Digitalisering

Nu bliver administrationen af voksen- og efteruddannelse digitaliseret.

Fra den 1. juli 2011 har landets virksomheder - herunder kommunerne - kunnet bruge portalen Efteruddannelse.dk til at finde de rigtige AMU-kurser, tilmelde medarbejderne til kurserne, betale for dem, søge om VEU-godtgørelse og endelig få sin godtgørelse overført til kontoen – alt sammen elektronisk, uden at sende ét eneste brev.

Fra den 1. november 2011 bliver det obligatorisk at anvende Efteruddannelse.dk – og dermed bortfalder muligheden for at administrere kommunens voksen- og efteruddannelse med breve og frimærker.

Vær beredt!

Det er derfor vigtigt, at kommunerne forbereder sig på digitaliseringen allerede nu. Er de ikke forberedte den 1. november, kan de ikke søge om den såkaldte VEU-godtgørelse, som er den løntabsgodtgørelse på op til 613 kr. per dag per person, kommunen kan modtage for de medarbejdere, der deltager i AMU-kurser samtidig med at de får løn.

UNI-C udbyder en række gratis infomøder, der understøtter kommunerne i digitaliseringen. Se invitationen neden for. 

Infomøder om EfterUddannelse.dk:

  • 5. okt. 2011 kl. 13.00-15.00 TEC, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
  • 6. okt. 2011 kl. 13.00-15.00 EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia
  • 7. okt. 2011 kl. 13.00-15.00 Aalborg Handelsskole, Langagervej 16, 9220 Aalborg Øst

 
Hvordan forbereder kommunen sig?

For at kunne bruge Efteruddannelse.dk skal man have en digital medarbejdersignatur. Den får man hos den person, som administrerer kommunens digitale medarbejdersignaturer. Denne person vil få rollen som ’lokaladministrator’ på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Lokaladministratoren vil typisk sidde placeret i en IT-, HR- eller løn- og personaleafdeling og vil være den, der bestiller medarbejdersignaturer til kolleger og hjælper dem med at installere dem.

På Efteruddannelse.dk findes et udførligt informationsmateriale om, hvorledes man gør. Herunder nogle korte, instruktive filmsekvenser.

Fokuspunkter:

- Aftal hvordan kommunen administrerer området
- Lav klar rollefordeling i kommunen
- Påbegynd processen med at bestille signaturer i god tid 

Support

Hvis der opstår spørgsmål eller problemer, kan man benytte sig af følgende supportmuligheder:

Funktionalitet og drift, EfterUddannelse.dk:
UNI•Cs support, tlf. 35 87 88 00 (mandag-torsdag kl. 8.00-15.00 og fredag kl. 8.00-13.00).

Medarbejdersignatur:
DanIDs support, tlf. 80 30 70 90 (mandag-fredag kl. 8.30-20.00 og lørdag-søndag kl. 10.00-16.00).

Rettigheder:
Virk.dk’s support, tlf. 72 20 00 39 (mandag-fredag kl. 10.00-15.00).

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes