Dialogportalen er et forum for vidensdeling, der både fungerer som mailingliste og e-konference.
Dialogportalen rummer en række forskellige e-konferencer, der alle er opdelt efter tema og målgruppe. Hver enkelt e-konference på Dialogportalen fungerer som et selvstændigt forum, som kun de tilmeldte har adgang til.
For hver e-konference har KL tilknyttet en redaktør, som har ansvaret for e-konferencen. KL-redaktøren bidrager også med indlæg.
E-konferencerne henvender sig til medarbejdere indenfor en lang række faggrupper eller indsatsområder - fx IT-chefer, genoptræning, kommunaldirektører, jurister, kommunikationsmedarbejdere og mange flere.
Se hvilke e-konferencer der findes
Dialog via e-mail
Dialogen i e-konferencen foregår via e-mail og medlemmerne modtager og kan svare på indlæg via deres e-mail. Du kan frit vælge, om du ønsker at modtage en daglig / ugentlig opdatering via e-mail, eller om du ønsker at modtage en e-mail ved hvert indlæg. Som medlem kan du også logge på Dialogportalens hjemmeside for at læse og skrive indlæg derfra.
Som deltager i en e-konference kan du se navn, titel, forvaltning og kommunetilhørsforhold for de øvrige medlemmer. Disse oplysninger er kun tilgængelige for medlemmer af den pågældende e-konference. Deltagerne i hver enkelt e-konference kan derfor i fortrolighed udveksle erfaringer med de øvrige medlemmer, som de ved hvem er.